Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/03-11   -   Pressemeddelelse

Tema møder i Erhvervsnetværk i Tønder og Rødding

Tirsdag den 22.marts er der morgenmøde på Bjerremark Kursuscenter, Ubjerg ved Tønder. Her er der mulighed for at netværke og få nye forretningsforbindelser, og samtidig høre hvilke udfordringer produktionsvirksomheder har. De faste deltagere i gruppen, som blandt andet omfatter virksomheder inden for håndværk, transport, oversættelse, grafisk design, restaurationer, rejsebureau og produktion vælger de emner der skal belyses, og Børge Wind fra Scan Dyna i Toftlund har specielt ønsket sparringspartnere med en egentlig produktion. Derfor er møderne i uge 12 specielt målrettet mod virksomheder, der fremstiller produkter, og onsdag den 23.marts er der "åbent hus" og temamøde på Innovations Hus Syd i Rødding.

Produktionens udfordringer
På ti år har Danmark mistet 25 procent af alle job i industrien. Direktør Michael Riber fra
konsulentfirmaet GOODBSUINESS4YOU vil give et kvalificeret bud på hvordan
produktionsvirksomheder i Danmark kan blive endnu bedre til at takle fremtidens udfordringer.

Der findes naturligvis ikke én "opskrift" som passer til alle (produktions)virksomheder. Hver virksomhed er unik, markeder og kunder er forskellige. Men der er flere årsager til,at kendte firmaer stadig har deres produktion i Danmark.

Vi lever i en global verden med globale kunder, som efterspørger kvalitet uden kompromis, som ønsker at købe individuelle varer til massevarens pris - og med konkurrenter fra lavtlønsområder. Men er eneste udvej at flytte produktionen til udlandet? Nej, der er andre veje. Det bliver bare i en form, hvor succeskriterierne måske ikke er masseproduktion, men i stedet evnen til at samarbejde og dermed sikre, at vi kan reagere lynhurtigt på ændrede markedsbehov. Styrken vil ligge i fleksibiliteten.

Møderne afholdes fra kl.7.50 til 9.45, og alle selvstændige med cvr. nummer er velkommne til at ringe til mødeleder Margrethe Stenger, Branderup på mobil 20234265 eller skrive på e-mail ma@global-network.com for at melde sig til mødet.
GLOBAL-Network har nu over 44 grupper fordelt i Danmark, og kloakmester Margrethe Stenger er en af de mødeledere, der som lokal erhvervsdrivende har sat et ekstra ben på sit firma, og bruger 1-2 dage om ugen på at forberede morgenmøder og invitere gæster, så gruppedeltagerne får et frisk møde, hvor de deler viden og ikke mindst bliver mere bevidste om, hvad de vil med netop deres virksomhed.

Om GLOBAL-Network
GLOBAL-Network er Danmarks hurtigst voksende erhvervs- og salgsnetværk, der henvender sig til alle mennesker, der har interesse i at skabe mere værdi i sin virksomhed. Deltagerne i GLOBAL-Network skaber nye forretningsforbindelser, hvor de anbefaler hinanden til potentielle kunder, styrker hinandens faglige kompetencer og deler viden i en frisk tone. GLOBAL-Network har en klar strategi om at blive det førende erhvervs- og salgsnetværk i Danmark til fordel for deltagerne.

Læs mere på www.global-network.com/Tonder.html

Relevant information

http://www.global-network.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

GLOBAL-Network ApS
Solhøj Vænget 3
2750 Ballerup, Danmark

  +45 22 46 42 63

http://www.global-network.com

Modtag nyheder fra GLOBAL-Network ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater