01/11-13
-
Pressemeddelelse
Lokal virksomhedsejer starter netværksgruppe i Kalundborg
"Som selvstændig erhvervsdrivende er noget af det vigtigste at have et godt netværk. Man får ikke nye kunder, hvis der ikke er nogen, der kender en" udtaler Dorthea Jensen. Det har hun erfaret, da hun efter at have deltaget i bare 4 netværksmøder rundt omkring på Sjælland, allerede havde fået adskillige nye kunder til sin virksomhed.
Dorthea ejer firmaet Body & Mind - in Balance. Hun valgte for 7 år siden at flytte tilbage til Kalundborg, men erfarede hurtigt at hendes lokale netværk var begrænset, og at hendes tidligere kundekreds ikke flyttede med. Hun kontaktede derfor netværksvirksomheden GLOBAL-Network, der anbefalede hende at besøge en af deres grupper på Sjælland.
Allerede efter en måned havde initiativet båret frugt for Dorthea og hendes virksomhed. Fordelene ved at have et erhvervsnetværk er mange: "Jeg har, fra flere af deltagerne i de andre grupper, fået nogle meget positive meldinger om større omsætninger, bedre leverandører, nye kompetente medarbejdere, hjælp til at udvikle nye koncepter og meget andet, der kan give mig store fordele i forhold til mine konkurrenter" siger Dorthea Jensen.
Efter den positive oplevelse med GLOBAL-Network, har Dorthea valgt at tage konceptet med sig hjem til Kalundborg, hvor hun, som mødeleder for gruppen, glæder sig til at hjælpe de lokale virksomheder med at skabe nyttige erhvervsrelationer.
Alle Kalundborgs virksomheder er velkomne til at møde op og styrke sit lokale netværk, for som hun siger: "Virksomhederne i Kalundborg har brug for en vitaminindsprøjtning. Vi kan ikke blive ved med at hvile på laurbærrene når det gælder udvikling, og netværk er vejen frem".
Man kan, uforpligtende, gæste netværksgruppen i Kalundborg. Gruppen holder møder fredag morgen i lige uger, fra klokken 08.00 - 09.45 i Kultur- og Idrætshallerne på J. Hagemann-Petersens Alle. Tilmelding er dog nødvendig. For tilmelding, ring til Dorthea Jensen på tlf. 22 32 62 09 eller send en e-mail til dj@GLOBAL-Network.com.
Om GLOBAL-Network:
GLOBAL-Network er Danmarks hurtigst voksende erhvervs- og salgsnetværk, der henvender sig til alle med interesse i at skabe mere værdi i sin virksomhed. Deltagerne i GLOBAL-Network skaber nye forretningsforbindelser, hvor de anbefaler hinanden til potentielle kunder, styrker hinandens faglige kompetencer og deler viden i en frisk tone.
Relevant information
Info om Kalundborg-gruppen
http://global-network.com/erhvervsnetvaerk-i-kalundborg.html
Pressekontakt
Dorthea Jensen
Mødeleder
22 32 62 09
22 32 62 09