04/04-11
-
Pressemeddelelse
GlobalConnects regnskab for 2010 viser overskud og udvikling
Et godt resultat med fortsat vækst. GlobalConnect fremlægger endnu engang et positivt regnskab, der sender et signal om en dansk virksomhed med sund økonomi.
Med en samlet nettoomsætning tæt på 400 mio. kr. og en stigning på 5 % i forhold til sidste år, er GlobalConnect godt tilfredse med årets resultat: "Vi har ikke blot forøget vores omsætning, men også fortsat udbygningen af vores netværk og udvidet kundekredsen", fortæller Niels Zibrandtsen, adm. direktør for GlobalConnect. Virksomheden har i 2010 lagt kræfter i at effektivisere forretningen og konsolidere sin plads i markedet som den foretrukne alternative leverandør af telekommunikationstjenester, og det har smittet af på virksomhedens primære resultat før afskrivninger (EBITDA), som nåede op på 185 mio. kr.
GlobalConnect har i 2010 salgsmæssigt også fokuseret på større danske virksomheder og har her haft held til at markere sig som en af de førende leverandører af datainfrastruktur og netværksløsninger. "Vi mener selv at have en unik platform at tilbyde vores kunder, fordi vi netop har bygget vores helt eget fibernetværk fra dag ét, og fordi vi altid prioriterer kvalitet, service og åbenhed i vores ydelser. Også sikkerhedsmæssigt er vores service i topklasse, og det har stor værdi for mange store virksomheder, specielt i den finansielle sektor," fortæller Niels Zibrandtsen.
GlobalConnect har også markeret sig på eksportmarkedet, hvor bl.a. selskabets tyske kontor har haft stor succes med udrulning af fiber i det nordtyske marked og allerede i dag er en væsentlig spiller.
Fremtidssikret teknologiGlobalConnect har udrullet sin egen fiberinfrastruktur på mere end 10.000 km og har fra starten valgt at benytte netop denne teknologi, da den kan bære al den kapacitet, som fremtidens videnssamfund kræver. "I dag kan vi flytte helt op til 800 Gbit data pr. sekund igennem en enkelt fiber - det er 1300 gange så stor kapacitet, som den vi havde, da vi startede ud i 1999 og er en ubegribelig stor mængde data. Det svarer til at sende 40.000 samtidige High Definition tv-kanaler gennem bare ét enkelt fiberpar. Vores netværk er altså parat til at følge den rasende vækst i behovet for båndbredde, som efterspørges af vores kunder,- og det er jo heldigvis et udtryk for udvikling af vores videnssamfund", afslutter Niels Zibrandtsen.
Se og download årsrapporten på linket her.
###
I 1998 stiftede Niels Zibrandtsen GlobalConnect A/S, der som den eneste danskejede virksomhed begyndte at grave fibernet ned I den danske muld. Det er i dag blevet til 10.000 km og 4500 m2 housingfaciliteter, som danner grundlaget for en række nationale og internationale televirksomheders service til private og offentlige virksomheder og uddannelsesinstitutioner. GlobalConnects ejerkreds er stadig dansk, og vores vision er som fra begyndelsen: Frit fibernet til alle. Det er ganske enkelt forudsætningen for et videnssamfund i udvikling.
Relevant information
http://www.globalconnect.dk