Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/09-11   -   Pressemeddelelse

GlobalConnect leverer stort skandinavisk datanet til Nets

Et datanetværk på tværs af de nordiske lande giver sikkerhed og stabilitet hos en af Nordeuropas største virksomheder inden for informations- og betalingssystemer.

GlobalConnect - Danmarks førende alternative udbyder af professionelle netværksløsninger - leverer nu et nyt stort skandinavisk datanet til finansselskabet Nets. Nets er et resultatet af en fusion af danske PBS med norske BBS og Teller, og virksomheden er i dag en af Nordeuropas mest markante spillere inden for feltet.

Stor sikkerhed og oppetid
Den nye internationale netværksløsning er i stort omfang baseret på GlobalConnects eget fibernet, som fra Danmark strækker sig ind i dele af Sverige. GlobalConnects netværk krydser både Øresund og Kattegat med søkabler, hvilket gør det muligt for GlobalConnect at forsyne Nets med et skandinavisk datanetværk inklusive flere alternative føringsveje for datastrømmene. Det giver Nets stor sikkerhed og oppetid på datanettet:

"Ligesom at vores kunder stiller høje krav til tilgængeligheden til Nets, så er vi også dybt afhængige af, at det er et stabilt datanet, der forbinder vores forretningsenheder i Norden. Vi har valgt GlobalConnect, fordi de med stor fleksibilitet og åbenhed har vist, at de er i stand til at løfte en stor og for os meget vigtig international opgave af denne slags," siger Kim Koldkjær fra Nets.

Datanetværket er nu i kommerciel drift og forbinder Nets kontorer i København, Stockholm og Oslo med datahastigheder på op til 1 gigabit per sekund.

"Ideen bag netværksløsningen er, at alle Nets faciliteter og medarbejdere får adgang til de samme it-tjenester og den samme høje kvalitet, hvad enten de sidder i Oslo, Stockholm eller København. Samtidig giver løsningen Nets mulighed for helt selv at styre og administrere deres datanet, uden nødvendigheden af eventuel IP-adressekoordinering med leverandøren. Det skyldes, at vi leverer en løsning over Carrier Ethernet, som er ganske transparent over for de applikationer og tjenester, som Nets vælger at bruge," siger Peter Olsen, CTO hos GlobalConnect.

Om GlobalConnect:
GlobalConnect er Danmarks førende alternative udbyder af netværksløsninger og housing baseret på egen infrastruktur, der strækker sig over 10.000 km fiber i Danmark, Sverige og Nordtyskland. Læs mere om GlobalConnect på www.globalconnect.dk

Om Nets:
Nets er et af Nordeuropas førende selskaber inden for betalingsløsninger, informationsformidling og digitale sikkerhedsløsninger med en af de mest omfattende og innovative produktporteføljer i Europa. Vores ambition er at blive en endnu stærkere samarbejdspartner for vores kunder ved at understøtte deres forretninger - både nationalt og internationalt. Vi vil gøre det mere sikkert og enkelt at håndtere både økonomiske og informationsmæssige værdier. Læs mere om os på www.nets.eu.

Relevant information

http://globalconnect.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

GlobalConnect A/S
Hørskætten 3
2630 Taastrup, Danmark

  +45 77 30 30 94
  +45 31 43 72 56

http://www.globalconnect.dk

Modtag nyheder fra GlobalConnect A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater