Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/03-12   -   Pressemeddelelse

Forretningsprocesser er for svære at gennemføre og ændre

Mange forsøg på at skabe en forbedringskultur i virksomheden mislykkes fordi, ledelsen hovedsageligt tænker i redskaber. Arbejdet med at gøre forretningsprocesserne enkle, konkrete og involverende for medarbejderne undervurderes. Det kan en ny digitaliseringsløsning nu lave om på.

Alle, der arbejder i en større virksomhed, kender problemstillingen: Hvordan gennemføres lidt mere komplicerede opgaver i praksis? Det kan være at lave et budget, gennemføre regelmæssige salgskampagner eller prissætte nye produkter. Disse forretningsprocesser udføres sjældent, er ofte ustrukturerede, går på tværs af afdelinger og kræver en stor uforholdsmæssigt stor indsats fra medarbejderne.

"I praksis ender den enkelte medarbejder ofte med at udføre en slags detektivarbejde og begive sig på en kompleks rejse af opkald til kollegaer, opslag i systemer og søgning efter information. Det suger tid og kræfter og fortrænger forbedringskulturen." udtaler Søren Pommer, den ene stifter af gluu.

På denne baggrund introducerer virksomheden nu en genvej med sin Process Community™ løsning. Et Process Community tilføjer et meningsgivende lag oven på organisationen. Med udgangspunkt i den enkelte proces forbindes medarbejdere, dokumenter og tilhørende systemer i såkaldte "process spaces". Et process space skal gøre det langt lettere for den enkelte medarbejder at gennemføre forretningsprocessen. Kort sagt, så får virksomheden et socialt lag ovenpå de eksisterende systemer uden at skulle ændre dem.

Studier viser, at mange medarbejderes motivation kommer fra autonomi, personlig udvikling og et meningsfyldt formål med arbejdet. Disse motivationsfaktorer modarbejdes af den gængse tilgang til processer. Her bliver den enkelte medarbejder reduceret til et tandhjul i et større maskineri uden overblik over arbejdet. Medarbejderen kæmper med kompleksiteten og har begrænset mulighed for at ændre det, som ikke virker. Dette ødelægger motivationen. Konsekvensen for organisationen er, de løbende forbedringer ikke sker. Herved eroderes organisationens konkurrencevne gradvist.

Søren Pommer fortsætter: "Vejen frem kunne være at samle og forenkle systemer, så processerne bliver lettere at gennemføre for medarbejderen. I praksis viser dusinvis af kuldsejlede IT projekter dog, at denne vej sjældent er farbar. De ustrukturerede processer ændrer sig for ofte til at man kan nå at tilpasse de eksisterende systemer og forretningsgange på en omkostningseffektiv måde. Her er et Process Community en langt enklere og mere fleksibel løsning."

Det kan et Process Community™:
· Give én fællles indgang til processerne
Man får let adgang til de processer, kollegaer, systemer og dokumenter, der kan hjælpe med at gennemføre opgaven.
· Gøre det lettere at involvere medarbejdere alle steder
Det bliver let at diskutere ideer og forslag i forbindelse med at processerne gennemføres.

Endelig kan et Process Community™ installeres på virksomhedens Windows server eller hostes eksternt. Det sikrer, at softwaren kan køre bag virksomhedens firewall, så sikkerhedsniveaet holdes og medarbejderne undgår unødige log-in.

Relevant information

http://www.gluu.dk/process-community/?lang=da


Pressekontakt


Firma

gluu ApS
Vesterbrogade 95A, 3.
1620 København V, Danmark

  50 49 89 38
  50 49 89 38

http://www.gluu.dk

Modtag nyheder fra gluu ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater