Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/06-09   -   Pressemeddelelse

72 procent af de ansatte bruger ikke headset

Ny undersøgelse: Potentialet i Unified Communications udnyttes ikke

Optagede telefoner og ubesvarede mails belaster os i dag så meget, at vi spilder en stor del af vores arbejdstid. Derfor investeres der lige nu massivt i Unified Communications, som hjælper medarbejderne til bedre at få fat på hinanden. Bordtelefonen bliver i den forbindelse ofte udskiftet med et headset, der øger effektiviteten, fordi begge hænder frigøres til skærm-arbejde. En ny undersøgelse fra IDC foretaget for GN Netcom viser dog, at ikke alle udnytter potentialet. Hele 72 procent af de ansatte bruger stadig ikke headsets. Samtidig er det kun 36 procent af de softwarebaserede telefoner, der er tilsluttet en headset-løsning.

"Vi kender alle sammen de dage, hvor der aldrig er nogen, som svarer i den anden ende. Jeg synes, at det er et fantastisk fremskridt, at vi med Unified Communications snart kommer til at undgå problemet - det vil gøre os gladere for vores arbejde, og det vil gøre os mere effektive."
Sådan siger den danske landechef i GN Netcom Søren Schønnemann. Han er overrasket over, at mange virksomheder stadig ikke har opdaget, hvor meget de kan spare ved at investere i effektiv kommunikation.
Han henviser til, at undersøgelser foretaget af Microsoft viser, at Unified Communications sparer medarbejderne for 20-30 minutters arbejde om dagen. Fordi man ikke skal formulere mails til dem, der ikke er på kontoret, og fordi man ikke ringer til folk, der ikke er på deres plads. Samtidig kan man hurtigere få sager afsluttet ved med et par museklik at trække flere ind i en telekonference i stedet for at indlede en omstændelig korrespondance via mail. Opdateret information om tilstedeværelse bliver sammen med samtale-udstyret derfor altafgørende, når effektiv kommunikation skal gennemføres.
Produktchef for Unified Communications i Microsoft Danmark Jørgen Rahbek siger:
"Unified Communications kan dramastik forøge produktivitet og effektivitet i virksomhederne. Bruddet med tanken om, at en telefonsamtale kræver en telefon, eller at et videomøde kun kan finde sted i videokonference-lokalet, giver helt nye muligheder. Med Unified Communications kan selve kommunikationen integreres direkte ind i de værktøjer, som medarbejderen anvender mest, så et opkald eller et videomøde startes direkte fra medarbejderens PC. Med et headset sikres en perfekt lydkvalitet - uanset om medarbejderen sidder på eget kontor eller i et åbent kontorlandskab."

Mange bruger ikke headset
En ny undersøgelse fra GN Netcom foretaget af IDC viser, at 72 procent af de kontoransatte ikke anvender headsets. For brugere af softwarebaserede telefoner - herunder også UC-telefoner - er tallet kun 36 procent - men det er alligevel alt for mange, mener Søren Schønnemann.
"Der er i den grad tale om en misforståelse af synergi, hvis virksomheder og brugere af softphones tror, at højtaleren og mikrofonen i en laptop kan erstatte en telefon. En vigtig gevinst ved Unified Communications er jo netop bredbåndslyd, der muliggør en meget højere lydkvalitet end i dag - forudsat at man har det rigtige udstyr," siger han og understreger, at hovedtelefonerne derfor skal understøtte bredbånds-frekvensen, ligesom de støjreducerende mikrofoner skal kunne udelukke baggrundsstøjen fuldstændig.
GN Netcom har netop lanceret en af verdens bedste støjreducerende mikrofoner i Jabra BIZ2400™, som i øvrigt er verdens første UC-certificerede kabelheadset med samtidig Bluetooth-forbindelse til mobiltelefonen. Søren Schønnemann venter sig meget af den model.
"Vi går jo ind i en tid, hvor vi har arbejdsplads flere steder, og vi derfor ikke stiller så store krav til pladsen og omgivelserne omkring os. Derfor skal udstyret være tilpasset forholdene," siger han og tilføjer at støjreduktion også er vigtig ved tele- eller videokonferencer, hvor baggrundsstøj generer alle på linjen."

Helbred forbedres
Han understreger, at man ved ikke at investere i headsets også går glip af den forbedrede trivlsel, der følger med i købet.
"En svensk undersøgelse har for nylig vist, at 7 procent af medarbejderne mindst én gang har været sygemeldt pga. problemer med ryg, skuldre eller nakke. Samme undersøgelse viser, at når man går over til brug af headset, så føler 78 procent, at de fysiske problemer enten bedres eller forsvinder," siger han.
GN Netcom regner med en massiv vækst på softphones i de kommende år og har derfor investeret målrettet i headset til UC, hvilket medfører at GN Netcom associeres som blandt verdens førende UC leverandører.

Pressekontakter
Vibeke Wollebekk
Nordic Marketing Manager
GN Netcom
vwollebekk@gn.com
Telefon: 45 75 81 36

Søren Schønnemann
Country Manager
GN Netcom
sschoennemann@gn.com
Telefon: 26 80 24 69

Om GN Netcom
GN Netcom er verdens førende inden for innovative headsetløsninger med brandet Jabra. Virksomheden har ca. 1.200 medarbejdere og salgskontorer på verdensplan. GN Netcom udvikler, producerer og markedsfører en bred vifte af trådløse headset til mobile brugere samt trådløse og ledningsbaserede headset til brugere i Contact Centre og på kontorer. GN Netcoms forretningsområder inkluderer også OEM (Original Equipment Manufacturing). GN Netcom er en del af GN Store Nord A/S. Besøg www.jabra.dk for yderligere information.

Få yderligere information på www.jabra.dk

Relevant information

http://


Pressekontakt


Firma

GN Netcom A/S
Lautrupbjerg 7, Postboks 99
2750 Ballerup, Danmark

  45 75 81 36

http://www.gn.com

Modtag nyheder fra GN Netcom A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater