Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/09-10   -   Pressemeddelelse

På bustur i kunstens Øresund

6.-31. OKT 2010
FESTIVAL FOR KLASSISK MUSIK OG SAMTIDSKUNST
PÅ BEGGE SIDER AF ØRESUND

Hvordan fik kunstneren Katarina Grosse store bunker af jord ind på ARKEN? Har klassiske musikere også groupier, når de tager på turné? Hjælper David Lynch selv til med at hænge sin malerier op på GL. STRAND, og hvordan forbereder man en koncert med et symfoniorkester? Ny festival om samtidskunst og klassisk musik i Øresund går bag om kunsten - og inviterer publikum på bustur.

Hvad enten man krydser Øresundsbroen i den ene eller anden retning, byder efteråret på masser af muligheder for at stifte bekendtskab med samtidskunsten og den klassiske musik i alle sine afskygninger. Der sker i forbindelse med festivalen Music and Art Around, hvor 16 kulturinstitutioner på både den danske og svenske side af Øresund for første gang går sammen og præsenterer klassisk musik og samtidskunst af høj international format.

DEJKUNSTNEREN OG HJERNEFORSKEREN
Under festivalen kan publikum komme med på oplevelsesspækkede og specielt-designede busture i Øresundsregionens kulturlandskab. Bussen bringer publikum rundt mellem storslåede koncert og kantet samtidskunst på begge sider af broen, og alle turene bærer deres eget tema. Kuratorer, orkesterledere og eksperter springer af og på undervejs og fylder tiden ud med miniforedrag, happenings og røverhistorier. Her får man de historier og perspektiver på kunst og musik, der ikke normalt er plads til at fortælle i et koncertprogram eller i et udstillingskatalog. Mød i bussen blandet andre journalist og forfatter Lars Movin, dejkunstner Søren Dahlgaard, jazzmusiker og hjerneforsker Peter Vuust, orkesterchef Ole Bækhøj og mange flere,og oplev blandet andet Sven Allan Sørensens syngende dyr, sneglespor og insektvinger
hos Rivane Neuenschwander og David Lynchs mareridtsagtige univers.
Busserne er udviklet i tæt samarbejde med det nyskabende koncertudviklingsbureau Classy Mondays.

PROGRAM UDE NU
Foruden busturer byder Music and Art Around på blandt andet meditationskoncerter på madrasser, artist-talks, mørkekoncerter på kunstmuseer, debatter og foredrag, og vil i tre uger forbinde kunst og musik i Helsingborg, Malmø,Lund og København. Det fulde program kan findes på festivalens hjemmeside www.musicandartaround.com og i trykt version på cafeer, biblioteker, kunstmuseer m.m. Billetter til busserne kan fra i dag købes på www.politikenbillet.dk. Der er begrænset antal pladser, så man skal man skal ikke vente for længe.Og husk: medbragt mad må gerne nydes i bussen. Se det fulde program på www.musicandartaround.com

For yderligere information kontakt:
DK: Pressekoordinator Thomas Bailey,
Email: thomas@goldendays.dk, T: +45 2682 9258
S: Pressansvarig, Nadia Bhere,
Email: nadia.bhere@musikisyd.se, T: 070-209 55 29

Relevant information

http://http:/www.goldendays.dk


Pressekontakt


Firma

Golden Days
Nørregade 6
1165 København K, Danmark

  35253362
  26829258

http:/www.goldendays.dk

Modtag nyheder fra Golden Days på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater