05/11-12
-
Pressemeddelelse
Gottlieb Paludan Architects - Nye partnere i nyt arkitektfirma
Gottlieb Paludan og Public Arkitekter har nu gennemført sammenlægningen af de to firmaer, som bliver til ét under navnet Gottlieb Paludan Architects. I den anledning har firmaet udvidet partnerkredsen med arkitekterne Frederik Ejlers, Kurt Brink Kristensen og Søren Arildskov Rasmussen. De nye partnere indtræder i virksomhedens ledelse, som også tæller de to hidtidige indehavere, arkitekterne Jesper Gottlieb og Kristian Hagemann.
Frederik Ejlers er leder af bygherrerådgivningsafdelingen hos Gottlieb Paludan Architects, Kurt Brink Kristensen er leder af Gottlieb Paludan Architects' Århus-afdeling og Søren Arildskov Rasmussen er udviklingschef hos Gottlieb Paludan Architects.
Med etableringen af Gottlieb Paludan Architects skabes en stor dansk arkitektvirksomhed med særligt fokus på rådgivning, planlægning og byggeri indenfor Forsyning, Mobilitet og Erhverv.
Aktuelt er Gottlieb Paludan Architects blandt andet beskæftiget med Ny Nørreport Station og den kommende Carlsberg Station i København, Holmestrand Station uden for Oslo, et biomassefyret kraftvarmeværk i Stockholm og bygherrerådgivning for Danske Handicaporganisationers nye hovedsæde, OMA's Bryghusprojekt ved Københavns havnefront og DSB's nye hovedkontor i Høje Taastrup.
Grundlaget for den ny virksomhed blev lagt ved Gottlieb Paludans køb af Public Arkitekter i 2011 og dette efterår er de to firmaer formelt set blevet til én samlet virksomhed. Gottlieb Paludan Architects bliver en af Danmarks større arkitektvirksomheder - aktuelt beskæftiges ca. 75 medarbejdere på tegnestuerne i København og Aarhus.
Firmadannelsen og udvidelsen af partnerkredsen fejres ved arrangementer på tegnestuerne i København d. 23. november og i Århus d. 28. november.
Relevant information
http://www.gottliebpaludan.com/