Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/11-13   -   Pressemeddelelse

Dansk arkitektfirma skal byudvikle norsk industrikultur

I konkurrence med 17 andre rådgiverteams har Gottlieb Paludan Architects vundet opgaven med at udarbejde en masterplan for bymidten og et UNESCO-nomineret, nedlagt industri-anlæg i Odda i Norge. Opgaven handler om at vise nye udviklings-veje for den tidligere industriby sydøst for Bergen og løsningen tager udgangspunkt i et kompleks af unikke, fredede industribygninger midt i byen.

Gottlieb Paludan Architects vundet opgaven med at udarbejde en masterplan for bymidten og det forhenværende smelteværks-område i Odda i Norge. Opgaven handler om at vise nye udviklings-veje for den tidligere industriby sydøst for Bergen og løsningen tager udgangspunkt i et kompleks af unikke, fredede industribygninger midt i byen.

Med på det vindende hold er Dansk Bygningsarv og rådgivningsfirmaet Norconsult. Tildelingskriterierne for kontrakten var kvalitet (70%) og pris ( 30%). Der indkom i alt 18 tilbud som alle er blevet evalueret og ifølge bygherren, Riksantikvarens Direktorat udmærkede vinderen sig især på kvalitet.

Gottlieb Paludan Arkitekter er et af Danmark største arkitektfirmaer med omfattende ekspertise i byplanlægning, landskabsarkitektur, infrastruktur og transformation af bygninger. Dansk Bygningsarv har speciale i strategiske udvikling af byer og bygninger med kulturarv som udgangspunkt. Norconsult bidrager med lokal viden og spidskompetencer indenfor kulturarv, byggeteknik, vej-, trafik-og miljøområdet.

En kompleks opgave
Den norske Riksantikvar har fået til opgave at udbyde udviklingen af en masterplan for det tidligere Odda Smelteverks produktionsområde, kajanlæg, svævebaner og tilstødende bymidte, i alt ca. 200 hektar. Planen skal etablere et realistisk grundlag for kommunens udarbejdelse af en ny strategi for bymidten og smelteværksområdet. Her vil hensynet til de fredede bygninger indgå som en central forudsætning.

Odda smelteværk blev nedlagt i 2003, og siden da er der gennemført en række processer og projekter med henblik på at revitalisere de tilbageværende smelteværksbygninger og -installationer. Udviklingsplan for området blev vedtaget i 2008. Smelteværkets vigtigste tilbageværende bygninger blev fredet i 2012 og bygningsanlægget er nomineret til optagelse på UNESCO's liste over verdenskulturarv.

Læs mere om opgaven på www.riksantikvaren.no og om Gottlieb Paludan Architects på www.gottliebpaludan.com.


Relevant information

Gottlieb Paludan Architects
http://gottliebpaludan.com/

Riksantikvaren i Norge - om Odda-projektet
http://www.riksantikvaren.no/?module=Articles;action=Article.publicShow;ID=135191


Billeder


Pressekontakt

Sten Sødring
Kommunikations- og udviklingschef
  +45 41 71 82 00
  +45 40 79 02 20

Firma

Gottlieb Paludan Architects A/S
Orientkaj 4
2150 Nordhavn, Danmark

  41718200
  40790220

http://www.gottliebpaludan.com

Modtag nyheder fra Gottlieb Paludan Architects A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater