30/04-14
-
Pressemeddelelse
Solidt regnskab fra Gottlieb Paludan Architects
Gottlieb Paludan Architects leverer igen et stærkt regnskab med fremgang i både omsætning og resultat. 2013 var præget af både vækst og intern konsolidering efter fusionen med Public Arkitekter. For nylig vandt Gottlieb Paludan Architects opgaven med at forgive den nye letbane rundt om København og styrker dermed sin position som førende arkitektrådgiver indenfor infrastruktur.
Markant vækst i 2013
2013 bød på stærk fremgang for Gottlieb Paludan Architects med en stigning i nettoomsætning på 24 % ift. året før, især indenfor satsningsområderne mobilitet og planlægning. Ifølge administrerende direktør Kristian Hagemann er der tale om organisk vækst, som simpelthen skyldes at Gottlieb Palu-dan Architects har vundet flere opgaver. Det drejer sig fx om Stibroen ved Odense Banegård, Carlsberg Station på Vesterbro, Ny Nordhavn Station, og et omfattende byudviklingsprojekt i norske Odda. Reali-sering af Ny Nørreport Station var og er fortsat en stor opgave. Nettoomsætningen for 2013 lå på 79 mio. kroner med 4,5 mio. kr. I driftsresultat. Der er dermed tale om en sund forretning, og det forven-tes at Gottlieb Paludan Architects fastholder sin plads blandt de 10 største arkitektfirmaer i Danmark.
Førende indenfor infrastruktur
I 2013 blev der lagt et stort arbejde i at byde på den nye letbane rundt om København, og for nylig bar arbejdet frugt, idet Gottlieb Paludan Architects blev tildelt opgaven med at formgive stationer og ind-passe letbanen i det omgivende miljø. "Vi er ekstremt stolte af at have vundet den opgave, og den styr-ker vores position som den førende arkitektrådgiver i Danmark indenfor infrastruktur", siger Kristian Hagemann.
Intern konsolidering
Intern konsolidering var et vigtigt tema for året, der er gik. I 2012 fusionerede Gottlieb Paludan med Public Arkitekter, det tidligere DSB Arkitekter, og efterfølgende har der som forventet været arbejdet på at ensrette arbejdsprocesser og integrere de mange kompetencer og specialer. "Konsolideringen har været succesfuld, og i dag fremstår Gottlieb Paludan Architects som en fuldt integreret virksomhed med omkring 90 mand på kontorer i København og Århus," slutter Kristian Hagemann.