Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/06-09   -   Pressemeddelelse

Rejs problemfrit med børn på sommerferie

Solen skinner, kalenderen viser juni måned og mange danske familier er i fuld gang med at planlægge årets sommerferie. Badeferie eller campingtur? Bil eller fly? Hvad skal vi opleve på ferien? Hvad gør vi, hvis vi bliver syge undervejs? For børnefamilier er der ekstra mange ting, der skal tages højde for, når ferien planlægges. Vi giver gode råd til sommerferien med børn.

Hvor skal vi hen?
Rejsemålet er omdrejningspunktet for ferien - er det sommerhus i Danmark, badeferie i Italien eller campingtur igennem Europa, der opfylder familiens feriedrømme? Uanset rejsemål er det en rigtig god idé at forberede sig, når man rejser med børn. En vellykket ferie kræver, at man har overvejet børnenes behov og interesser.

Strand, leg, aktiviteter og oplevelser
Det er vigtigt at se på børnenes alder, når ferien planlægges. Med de helt små børn er det primært de praktiske ting, der spiller ind, fx om der er en baby-pool, mulighed for at gå ud at spise tæt på hotellet osv.

Børn i 6-12 års alderen synes ikke om at ligge på stranden og dase, de vil gerne lege og opleve noget. De ældre børn har mange forskellige ønsker for ferien, og her kan det være en god idé at afstemme forventningerne med teenageren - er det solbadning, ekskursioner eller shopping der er i høj kurs?

Maveinfektioner og forstuvninger
Læge Mogens Galsgaard Pedersen, en af de mest erfarne læger på Gouda Rejseforsikrings alarmcentral, har mange års erfaring i de særlige problematikker, der er ved at rejse med børn. "Hos børnefamilier på ferie ser vi oftest øre- og luftvejsinfektioner på grund af leg i swimmingpools og maveinfektioner som følge af ændrede kostvaner på ferien, eller at barnet sluger vand i poolen. Men vi ser også mange forstuvninger og småskrammer, oftest som følge af løb på bassinkanten ved swimmingpoolen, eller at barnet glider eller snubler på en tur," fortæller Mogens Galsgaard.

Se 5 gode råd i vedhæftede dokument.

De helt små børn skal være raske og friske, når man tager afsted på ferie. Forkølede børn på flyveturen kan give problemer pga. trykudligningen. Et godt tip er at give barnet næsedråber inden landing, hvis barnet får ondt i ørerne pga. trykudligningen. Generelt skal man huske at give børn rigeligt med væske uanset om rejseformen er bil, fly, bus eller båd. Hav fx en lille pose med rosiner, frugt og kiks med til barnet sammen med en vandflaske. Tager man på tur skal man også huske rigeligt med vand til alle I familien og selvfølgelig - husk mobiltelefonen. Er uheldet ude, er hjælpen kun et telefonopkald væk.

Aktiv ferie
"Med de større børn handler det i høj grad om aktiv ferie. Her skal forældrene tænke over, om de er dækket på deres rejseforsikring for de aktiviteter, som de og børnene skal lave på ferien. Det kan fx være vandsportsaktiviteter, kamelridning, klatring, sejlads, paragliding osv. Kommer børnene til skade på ferien og skal hjemtransporteres til Danmark, kan det betyde en kæmperegning, hvis familien er rejst uden rejseforsikring. " pointerer Mogens Galsgaard.

Rejser man med 14-17 årige børn, er det helt andre problematikker, man skal være opmærksom på. Her vil den unge ofte lave aktiviteter på egen hånd sammen med andre unge. Det er en god idé at tage en snak med den unge om fx. udelukkende at drikke drinks som han/hun selv har købt, ikke at køre på scooter uden kørekort osv.

Relevant information

http:// www.gouda.dk


Pressekontakt


Firma

Gouda Rejseforsikring
Sejrøgade 7
2100 København Ø, Danmark

  88 88 81 85

http://www.gouda.dk

Modtag nyheder fra Gouda Rejseforsikring på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater