Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/07-09   -   Pressemeddelelse

Eventyr med speederen i bund

Syv rejseglade unge, to små suzuki wagons og en rejse gennem 15 lande fra metropolen London til Gobi Ørkenens hovedstad UlaanBatar i Mongoliet. En umulig mission? Ikke hvis du spørger 7 rejseglade århusianere. Den 15. juli går starten på deres drømmerejse, hvor de samler penge ind til forældreløse børn i Mongoliet.
To ørkener, 5 bjergkæder og et utal af udfordringer ligger forude når syv entusiastiske unge den 15. juli trykker speederen i bund og i de næste 6 uger skal køre i to små suzuki wagons fra London til Mongoliet.

Et anderledes eventyr
Formålet med at køre de 12.000 km er at samle penge ind til velgørende formål i Mongoliet og Østeuropa, særligt forældreløse og svært stillede børn. Den engelske velgørenhedsorganisation "The Adventurist", der står bag rallyet, kalder det "Saving the world through adventure" - og det er netop det, der har motiveret de syv århusianere til at deltage i rallyet sammen med de 1500 andre deltagere fra hele verden.

Der er 4 grundregler for Mongol Rally, som de to teams skal overholde:

1. "You are on your own"
2. Bilerne skal være fra 1999 og fremad
3. Bilerne må max have en 1.2 liter motor
4. Hvert hold skal give 1000 pund i donation + deres bil efter endt løb

Det er første gang nogensinde, at et dansk hold deltager i Mongol Rally. "Vi glæder os helt vildt til at opleve et fedt eventyr og samtidig hjælpe børn i Mongoliet og Østeuropa. At kombinere en rejseoplevelse og samtidig arbejde for en god sag er det, vi synes er helt unikt ved Mongol Rally," fortæller Lars Madsen.

Alt skal være klar til start
Siden november 2008 har de syv århusianere haft travlt med forberedelserne til rallyet. Alt lige fra bilkøb til visumansøgninger, førstehjælpskursus, udstyr og rejseforsikring har skulle undersøges og planlægges. Gouda Rejseforsikring har sponsoreret de to teams' rejseforsikring på hele eventyret. Er uheldet ude på turen, kan de få fat på Gouda alarmcentral døgnet rundt.
"Det giver os en stor sikkerhed og tryghed på turen, at vi ved at Gouda står bag os, hvis vi skulle få brug for hjælp", pointerer Lars Madsen. Deltagerne bor i telte og på hostels på hele turen, og de skal selv stå for al planlægning. De aner ikke, hvordan vejene i Turkmenistan, Kasakhstan eller Mongoliet rent faktisk ser ud, men sikkert er det, at det ikke er alle vejene, der er asfalterede.

5 millioner til et godt formål
Idéen til at starte et dansk hold kom fra initiativtageren Michael Pedersen, der sidste år deltog i og vandt "The Rickshaw Run", som er Mongol Rallys sidestykke i Indien. Han fik 6 andre unge med på idéen om at kaste sig ud i det skøre projekt. Dette års rally anslås at indsamle omkring 5 millioner danske kroner og derudover doneres de biler, som holdene kører i under rallyet.

Hvad er Mongol Rally?
Mongol Rally er et rally løb, som man kender det fra Dakar Rallyet - bare i en mere simpel udgave:
· Ruten fra London til Mongoliet er ikke arrangeret af en stor kommerciel organisation.
· Ruten er ikke kørt på forhånd.
· Der er ingen mekanikere med på turen.
· Bilerne har kun en tiendedel motorkraft sammenlignet med bilerne i Dakar rallyet.

Læs mere på www.mongolrally.dk

Relevant information

http://www.gouda.dk


Pressekontakt


Firma

Gouda Rejseforsikring
Sejrøgade 7
2100 København Ø, Danmark

  88 88 81 85

http://www.gouda.dk

Modtag nyheder fra Gouda Rejseforsikring på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater