08/06-10
-
Pressemeddelelse
Husk rejseforsikringen på sommerferien
Sommeren er lige om hjørnet, og det er tid til at planlægge sommerferien. Har du husket rejseforsikringen? Og dækker den det behov, som du og din familie har?
Sommertid er ferietid
Netop nu er danskerne i stor stil ved at planlægge året sommerferie, og der er nok af ting at tage stilling til. Skal man køre, tage tog eller flyve til destinationen? Bo på hotel, i sommerhus, i ferielejlighed eller campere? Hvad skal med i kufferten?
At rejse uden en rejseforsikring er at gamble med familiens økonomi og tryghed. Uden rejseforsikring kan ferien ende med en dyr regning og en ødelagt ferie. Med en forsikring er hjælpen ikke mere end et telefonopkald væk.
"Vi ser hvert år utrolig mange familier, der fx bliver ramt af infektioner og småskader på ferien. Her er det også vigtigt at få hurtig hjælp, så problemet kan afhjælpes og familien kan nyde resten af deres ferie," fortæller skadedirektør Jørgen Pedersen fra Gouda Rejseforsikring.
Men også mere alvorlige skader som fx hjertetilfælde, brækkede arm/ben eller trafikulykker rammer danskerne på ferien. Har man ikke en rejseforsikring, bliver hjemtransporten for egen regning, da den ikke længere er dækket på "det gule sundhedskort". "På vores 24 timers alarmcentral sidder vi klar til at hjælpe de rejsende - hvad enten problemet er børnenes mellemørebetændelse eller et alvorligt akut problem," påpeger Jørgen Pedersen.
Hvad med askeskyen?
Den islandske askesky gav mange danske rejsende problemer i foråret. Derfor frygter mange danskere at ende i den samme situation, hvis vulkanen rører på sig igen i løbet af sommeren.
"Vi har indført en ny dækning som følge af askeskyen. Rejser du med en Gouda Rejseforsikring, Ungdomsrejseforsikring, Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring, hjælper vi dig med 500 kr. per dag per person til hotelophold og fortæring," fortæller Jørgen Pedersen.
Kør-selv- ferie
Nogle danske familier vælger at køre på bilferie ned igennem Europa i sommerferien. Det er en fleksibel ferieform med tid til oplevelser undervejs. Rejser man på bilferie, er det også vigtigt at have forsikringen i orden, da bl.a. det geografiske dækningsområde er reduceret efter lovgivningsændringen i 2008, hvilket især bilister der kører igennem Kroatien og Tyrkiet skal være opmærksomme på.
"Bliver din bil udsat for en kaskoskade, der gør at ferien ikke kan påbegyndes, stiller vi en erstatningsbil til rådighed, så ferien kan gennemføres. Hvis I bliver udsat for et uheld, og ikke kan køre bilen hjem, dækker vores årsrejseforsikring også hjemtransport af bilen til Danmark" fortæller Jørgen Pedersen.
Skal I på kør-selv-ferie er det er desuden vigtigt, at huske alle kortene - både det gule sundhedskort, det røde kort og det grønne kort. Det gule kort skal altid medbringes på rejsen, så I er sikret behandling på sygehuse i Europa, hvis en af jer bliver syge eller skal indlægges. Det røde SOS-kort er beviset på, at jeres bil er dækket af kaskoforsikring og giver adgang til bilassistance i udlandet, det grønne kort er beviset på at din bil er ansvarsforsikret.
Relevant information
http://www.gouda.dk
Firma
Gouda Rejseforsikring
Sejrøgade 7
2100 København Ø,
Danmark
88 88 81 85
http://www.gouda.dk