22/09-10
-
Pressemeddelelse
Gouda sikrer Dansk Røde Kors gevinst - 90 indsamlere til landsindsamlingen
90 indsamlere til Dansk Røde Kors' landsindsamling var gevinsten, da Gouda Rejseforsikring for tredje år i træk hjalp Dansk Røde Kors.
Telefonerne glødede og lokalet summede af liv, da en flok entusiastiske medarbejdere hos Gouda Rejseforsikring den 21. september 2010 donerede tre timer af deres fritid til at hjælpe Dansk Røde Kors med at hverve indsamlere til landindsamlingen den 3. oktober.
90 indsamlere på 3 timer
Vi har headsets, telefoner og medarbejdere der har stor erfaring med at hjælpe rejsende i akutte situationer. I har en masse indsamlere, som I gerne vil have til at hjælpe ved landsindsamlingen. Skal vi lave et spændende samarbejde? Sådan lød Goudas forslag, da de og Dansk Røde Kors for 3 år siden indledte et anderledes CSR samarbejde.
"For tre år siden spurgte vi os selv, hvordan vi som virksomhed kunne hjælpe en nødhjælpsorganisation og være med til at gøre en forskel i kraft af vores kompetencer og muligheder. Valget var Dansk Røde Kors, som vi i forvejen har et godt samarbejde med om kriseberedskab til vores kunder i akutte situationer på rejsen. Vi er glade for at kunne samarbejde med Dansk Røde Kors for tredje år i træk, og i år er hjælpen til bl.a. katastrofen i Pakistan utrolig nærværende for os alle," fortæller salgs- og marketingchef hos Gouda, Camilla Kjær Breilev
"Vi er meget glade for den indsats, som medarbejderne fra Gouda har gjort, for vores største udfordring er at få indsamlere nok. Så de 90 indsamlere, som Goudas medarbejdere har skaffet, betyder meget. Samarbejde som dette, hvor de ansatte i en virksomhed stiller deres tid og kompetencer til rådighed, er en stor hjælp i vores arbejde", siger fundraisingchef hos Dansk Røde Kors, Kenneth Øhrberg.
Gouda gjorde en forskel
På 3 timer fik Gouda hvervet i alt 90 indsamlere til Dansk Røde Kors. Indsamlerne har en værdi af 104.000 kr. - en gennemsnitlig indsamler i Københavnsområdet får ca. 1150 kr. i indsamlingsbøssen ved landsindsamlingen.
"Vi er glade for igen i år at kunne bidrage til hjælpearbejdet i udsatte områder af verden ved at stille vores arbejdskraft til rådighed ved vores arrangement, og kan kun opfordre andre virksomheder til at tænke kreativt og skabe spændende samarbejder af samme karakter," siger Camilla Kjær Breilev.
Relevant information
http://www.gouda.dk
Firma
Gouda Rejseforsikring
Sejrøgade 7
2100 København Ø,
Danmark
88 88 81 85
http://www.gouda.dk