Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/09-11   -   Pressemeddelelse

Gouda gør en verden til forskel for Røde Kors

3 timer doneret af et hold entusiastiske medarbejdere hos Gouda Rejseforsikring indbragte 92 indsamlere til Røde Kors.

For fjerde år i træk glødede telefonerne, da et hold engagerede medarbejdere hos Gouda Rejseforsikring den 14. september 2011 donerede tre timer til at hjælpe Røde Kors med at hverve indsamlere til landsindsamlingen den 2. oktober.

3 timer for en god sag
For fjerde år i træk har medarbejdere hos Gouda Rejseforsikring valgt at hjælpe Røde Kors. Udstyret med headsets og telefoner i Goudas salgsafdeling gik jagten ind på indsamlere til landsindsamlingen.

"Vi er glade for, for fjerde år i træk, at kunne støtte Røde Kors ved at bruge vores salgsafdeling, og medarbejdere fra alle afdelinger støtter op om arrangementet med stort engagement. Vi arbejder til daglig på højtryk for at hjælpe danskere på rejser i hele verden, og er vant til at håndtere situationer af enhver art. Vi har også et tæt samarbejde med Røde Kors' kriseberedskab, som rykker ud sammen med os i akutte krisesituationer. Derfor er det oplagt for os at støtte Røde Kors' omfattende arbejde med at uddele nødhjælp og genopbygge efter humanitære katastrofer," fortæller salgs- og marketingchef Camilla Kjær Breilev.

"Vi er meget glade for de mange indsamlere, som medarbejderne fra Gouda Rejseforsikring har ringet hjem til vores indsamling. Hver indsamler gør en stor forskel. Og vi er meget taknemmelige for samarbejdet med Gouda, hvor de ansatte stiller deres arbejdskraft til rådighed for Røde Kors på denne måde. Det er en rigtig god model for, hvordan virksomheder kan støtte Røde Kors´ arbejde for verdens udsatte," fortæller fundraisingchef Kenneth Ørhberg, Røde Kors.

92 indsamlere
På 3 timer fik Gouda hvervet i alt 92 indsamlere til Dansk Røde Kors. Indsamlerne har en værdi af 92.000 kr. - en gennemsnitlig indsamler i Københavnsområdet får nemlig ca. 1000 kr. i indsamlingsbøssen ved landsindsamlingen. For det beløb, kan Røde Kors fx give vand til 37 mennesker i et helt år, hjælpe 14 børn til en god start på livet eller give husly til 3 familier efter en humanitær katastrofe.

"Vi vil gerne opfordre andre virksomheder til at tænke kreativt og bidrage til Røde Kors' hjælpearbejde via lignende typer spændende CSR-samarbejde. Som virksomhed er det en stor glæde at kunne støtte på denne måde, og vores medarbejdere er stolte af, at kunne yde en indsats, der kan mærkes," siger Camilla Kjær Breilev.

Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at høre mere om hvordan Gouda Rejseforsikring har hjulpet Røde Kors, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og marketingmedarbejder Maria Steda

Relevant information

http://www.gouda.dk


Pressekontakt


Firma

Gouda Rejseforsikring
Sejrøgade 7
2100 København Ø, Danmark

  88 88 81 85

http://www.gouda.dk

Modtag nyheder fra Gouda Rejseforsikring på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater