05/09-14
-
Pressemeddelelse
Mittarfeqarfiit: Ingen heliporte lukkes
Forhandlingerne om servicekontrakter for beflyvning i Sydgrønland har ført til usikkerhed om hvorvidt, heliporte i Sydgrønland vil blive lukket fra 1. januar 2015. Det kommer ikke til at ske, lyder det fra Mittarfeqarfiit. Mittarfeqarfiit vil fortsætte driften af samtlige heliport i Sydgrønland, uanset udfaldet af forhandlingerne.
1. januar 2015 træder nye servicekontrakter i kraft for beflyvning i Sydgrønland. Uanset hvordan servicekontrakterne kommer til at se ud i 2015, vil det ikke betyde, at heliporte i Sydgrønland lukkes.
"Air Greenland har i dag servicekontrakter på ruterne i Sydgrønland, og Air Greenland står for den daglige drift af Mittarfeqarfiits heliporte, der beflyves under servicekontrakterne. Hvis disse kontrakter ændres, så Air Greenland ikke længere står for driften, så vil Mittarfeqarfiit varetage driften af heliportene. Vi kan godt garantere, at der ikke bliver lukket heliporte i Sydgrønland. Heliportene bliver bevaret uanset, hvordan beflyvningsmønstrene udvikler sig," understreger kommunikationschef i Mittarfeqarfiit, Hans Henrik Lichtenberg.
Bemandingen af heliportene vil efter Mittarfeqarfiits eventuelle overtagelse blive tilpasset aktivitetsniveauet.
Pressekontakt
Jens R. Lauridsen
Administrerende direktør
+299 53 92 31
Firma
Grønlands Lufthavne
P.O. Box 1036
3900 Nuuk,
Danmark
+299 38 26 02
+299 59 74 74
http://www.mit.gl/