Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/07-11   -   Pressemeddelelse

"Kulinarisk Rosenfeldt" mangler kun vejrgudernes velsignelse...

Kultivator - Lokal fremstilling med omtanke

Med 40 tilmeldte udstillere og Vordingborgs ny-åbnede "Verte Café & Brasserie " som forpagter af festival-caféen tegner fødevarefestivalen "Kulinarisk Rosenfeldt" til at kunne gentage succesen fra sidste år - om verjguderne vil...

Fødevarefestivalen "Kulinarisk Rosenfeldt", der finder sted hvert år den første søndag i september på Rosenfeldt Gods ved Vordingborg, var sidste år velsignet med et gudsbenådet sensommervejr og 4000 gæster.
"Lige vejret er vi ikke herrer over, men resten af arrangementet har vi efterhånden rigtig god fod på", griner tovholder Lise Bundgaard Jensen, Grønt Center. "Vi har på nuværende tidspunkt 40 tilmeldte fødevareproducenter og kunsthåndværker, som søndag den 4. september vil stå klar ti til at fremvise - og sælge - alverdens lækre fødevarer og smukke kunsthåndværk. Og der plejer at komme flere til henover sommerferien".
Festivalen arrangeres for tredje år i træk i samarbejde af en håndfuld af Region Sjællands fødevarenetværk, blandt andet den oprindelige initiativtager til fødevarefestivalen, Kulinarisk Netværk, og det for Vordingborg kommune lokale fødevarenetværk, Kultivator. Samarbejdet har været en stor succes, der har givet festivalen vokseværk med publikumsrekorden på 4000 gæster sidste år.

Nyåbnet lokal café varetager festivalcaféen

Også i den "Regionale Café" hvor festivalgæsterne kan hvile fødderne og stille sult og tørst fortsættes den høje kvalitet fra sidste år, hvor Vordingborgs gourmetrestaurant, Restaurant Babette, lagde stilen an. I år vil caféen nemlig blive varetaget af den nyåbnede "Verte Café & Brasseri". Bag "Verte" står det anerkendte gastronomiske makkerpar David Jensin og Thomas Stecher, der udover Verte driver den anmelderroste "David's Café" i Stege samt "Café Sommerspiret" på Geocenter Møns Klint og Fanefjord Skovpavillion på Vestmøn.
På dagen vil "Verte" servere lækre café-anretninger baseret på de regionale råvarer, som er repræsenteret på festivalen. "Vi glæder os til at være med og prøve kræfter med de mange spændende regionale produkter", fortæller David, også kaldet Tapas-kongen fra Møn.

Sæt kryds i kalenderen!
"Så sæt kryds i kalenderen allerede nu og tag på kulinarisk oplevelsestur til Rosenfeldt Gods den 4. september kl 10-16!" lyder opfordringen fra Lise Jensen på vegne af arbejdsgruppen, "vi garanterer, at der både vil være noget for øjne og smagsløg, når vi fylder Rosenfeldts smukke gårdsplads op med kvalitetsfødevarer og kunsthåndværk fra hele regionen."
Ind til da kan der følges med i forberedelserne til "Kulinarisk Rosenfeldt", både på Facebook og hjemmesiden www.kulinariskrosenfeldt.dk.

Fakta:
"Kulinarisk Rosenfeldt" afholdes på Rosenfeldt Gods, Vordingborg, 4. september 2010 kl 10-16 og arrangeres af Kulinarisk Netværk, Kultivator - lokal fremstilling med omtanke, Den lille turisme, Regional Madkultur Sjælland, Bondens Marked, Småøernes fødevarenetværk samt Rosenfeldt God


Relevant information

http://www.greencenter.dk


Pressekontakt


Firma

Grønt Center
Maribovej 9
4960 Holeby, Danmark

  +45 54 60 70 00

http://www.greencenter.dk

Modtag nyheder fra Grønt Center på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater