18/08-09
-
Pressemeddelelse
Årets juletræsmode vises frem på Fyn
Det er nærmest en revolution, der er sket indenfor juletræsproduktionen. Og for første gang vises Green Team Groups nye certificerede GlobalGAP juletræer frem på den årlige Langesø messe på Fyn på torsdag.
Omkring 2500 fagfolk besøger på torsdag - den 20. august - den årlige Langesø messe på Fyn for at se det nyeste indenfor pyntegrønt og juletræer. En specialmesse der hvert år tiltrækker producenter og handlende fra det meste af Europa. Der er flere end 100 stande på messen.
Green Team Group fra Sdr. Omme, der er en af verdens største producenter af Nordmanns gran, har i lang tid arbejdet hårdt på at få certificeret juletræsproduktionen med den internationalt anerkendte GlobalGAP-certificering. En certificering der primært er udformet for at give forbrugerne en sikkerhed for, at GlobalGAP-produkter overholder gældende lovgivning og er produceret med minimal brug af sprøjtemidler og gødning, samtidig med at produktionen opfylder høje krav til arbejdsmiljøet. GlobalGAP betyder, at man skal dokumentere godt landmandsskab - her i juletræerne. GAP står for good agricultural practice
- Green Team Group kan nu på linje med mange andre produkter leve op til forbrugernes stigende krav til dokumentation for den bagvedliggende produktion. Økologi er ikke længere nok, forbrugerne vil også have sikkerhed for, at produktionen foregår under ordentlige forhold, hvor der tages et socialt og miljømæssigt ansvar hos producenten, siger direktør Peder Østbjerg fra Green Team Group.
Derfor kan forbrugerne allerede til den kommende jul købe deres juletræ i sikker forvisning om, at forholdene omkring produktion af netop deres træ har været 100 procent i orden.
Relevant information
http://www.greenteam-europe.com