16/02-16
-
Pressemeddelelse
SEAS-NVE og Greenline.dk går sammen om test af moderne LED belysning
De gamle glødepærer er for længst ramt af EU´s forbud. LED pærer er de mest oplagte erstatninger, og udvalget af LED lyskilder er stort. Med LED belysning kan man spare mange penge, men i mange hjem er der stadig skepsis mod den moderne belysningsform. Hvad skal man vælge? Er lyset lige så godt? Forbrugertesten skal gøre op med fordommene og synliggøre, at LED sagtens kan erstatte glødepærerne.
Hos SEAS-NVE er der fokus på rådgivning samt energioptimering af boliger, og Greenline.dk forhandler de moderne LED lyskilder, som er en hurtig vej til at opnå store besparelser på strømmen. Helt op til 80% af den energi, der anvendes på belysning, kan spares blot ved at udskifte lyskilderne til LED.
"Det var derfor helt naturligt, at vi gik med i projektet med at finde en testfamilie blandt vores kunder, da Greenline.dk kontaktede os med idéen," udtaler Caroline Lange Møller, Marketing Manager hos SEAS-NVE.
Testen skal hjælpe til med at synliggøre overfor forbrugerne, hvor nemt det er at skifte fra traditionel belysning til LED - uden at miste den lyskvalitet, vi er vant til. Greenline.dk leverer LED lyskilderne, som familien kan beholde, og testen løber i et år. Christian Holt Jørgensen, Energirådgiver fra SEAS-NVE vil stå for energirådgivningen i testen. Ved hjælp af de nye intelligente elmålere som SEAS-NVE har installeret hos deres kunder, vil en besparelse hurtigt og nemt kunne aflæses i forbruget.
"Hos Greenline.dk oplever vi stadig at mange har en skepsis i forhold til at skifte til LED belysning. Det synes vi er lidt trist, for de moderne LED lyskilder har de samme egenskaber som de gamle glødepærer," fortæller Brian Sommer fra Greenline.dk, og fortsætter: "Derfor fik vi idéen med at skifte belysningen i et helt hus ud med LED belysning, og derefter følge familien over de næste 12 måneder. Vi er nemlig helt overbevist om, at de nærmest ikke lægger mærke til forskellen - altså ud over besparelsen på elregningen."
Utrygheden skyldes måske, at de første generationer af LED lyskilder enten lyste for hvidt eller nærmest blåligt. Selve lyskvaliteten var heller ikke på højde med de gode gamle glødepærer. Sådan er det ikke længere, og hos Greenline.dk oplever de en stor fremgang på netop LED sortimentet.
Brian Sommer fra Greenline.dk fortsætter "Det tyder på, at forbrugernes skepsis omkring LED belysning er aftagende. Det rygtes hurtigt blandt familie og venner, at man har monteret LED belysning. Særligt når den både giver store besparelser, men også fordi man ved selvsyn kan se, at lyset faktisk er fantastisk."
SEAS-NVE har modtaget over 500 henvendelser fra interesserede familier. "Vi er godt i gang med at finde en familie, og vi forventer at sætte testen i gang i begyndelsen af marts måned, " fortæller Caroline Lange Møller fra SEAS-NVE.
Baggrund:
EU´s forbud mod de gamle glødepærer trådte i kraft i 2009. I første omgang var sparepærerne udset til at tage over for glødepærerne, men de blev aldrig helt populære. Mange forbrugere oplevede, at sparepærerne var meget langsomme om give lys nok, og lyskvaliteten fra pærerne virkede koldt og dødt.
Prisudviklingen på de moderne LED pærer har gjort dem yderst attraktive frem for både sparepærer og glødepærer. LED pærerne tænder nemlig øjeblikkeligt, de indeholder ingen sundhedskadelige tungmetaller, og de kan lyse med næsten samme lyskvalitet som glødepærerne.
LED pærer koster ganske vidst lidt mere, men da de holder op til 25 gange så lang tid som glødepærer, vil de spare meget mere på både strøm samt på udgiften til nye lyskilder.
Relevant information
Se udvalget af LED pærer og belysning hos Greenline.dk
https://www.greenline.dk/k/led-paerer
Pressekontakt
Brian Kjer Sommer
Marketingassistent og online medier
54460914
22606711