Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/09-10   -   Pressemeddelelse

Aktivister holder skansen på boreplatform

Baffinbugten, Grønland, 1. september 2010 - De fire Greenpeace-aktivister, der i går kravlede op på boreplatformen i Baffinbugten i Grønland, har overnattet dinglende 15 meter over det iskolde hav. Aktivisterne appellerer nu endnu en gang til Cairn Energy om at stoppe boringerne i det sårbare havmiljø udfor Grønlands vestkyst.

Inspektionsskibet Knud Rasmussen er netop ankommet til Baffinbugten, hvor Vædderen har holdt øje med Greenpeace-skibet Esperanza, siden det ankom for 10 dage siden.

Jon Burgwald, der er klimamedarbejder hos Greenpeace og ombord på Esperanza godt 1000 meter fra boreplatformen og aktivisterne siger:

"Vi er her stadig, og det bliver vi ved med at være, så længe det er nødvendigt. Det er på tide, at der globalt bliver taget afstand til dybhavsboringer i sårbare områder som Arktis, og det er på tide, at verden forener sig om ansvarlig handling og ikke kun tomme politiske løfter. Det er absurd, at man tillader en ny og farlig jagt på det, der er årsagen på klimakrisen, når der samtidig er politisk enighed om, at den globale gennemsnitstemperatur ikke må stige med mere end to grader. Lige nu er verden på vej mod mere end tre grader."

Aktivisternes tilstedeværelse på boreplatformen førte i går til, at Cairn Energy stoppede boringerne. Det er normal sikkerhedsprocedure at stoppe med at bore, når zonen på 500 meter omkring platformen er brudt.

I sidste uge meldte Cairn om fund spor af gas, et fund der skuffede på aktiemarkedet, hvor forhåbningen var fund af olie. Cairns aktier fald således med 4,4 pct. Flere store selskaber som Chevron, Exxon, Shell og danske Mærsk og Dong Energy følger Cairns prøveboringer med interesse, og analytikere forventer et decideret kapløb om evt. olie i Grønland, hvis Cairn får ram på noget af interesse.

Læs mere om risici med boringer i Arktis her.

Download video og billeder fra aktionen i høj kvalitet her.

Kontakt:
Ombord på Esperanza: Jon Burgwald, klimamedarbejder i Greenpeace, +8816 7770 1411; +8816 7770 1412 eller +8816 7770 1413.
I København: Christina koll, presseansvarlig, Greenpeace, +45 28 10 90 21

Relevant information

http://www.greenpeace.dk


Pressekontakt


Firma

Greenpeace
Bredgade 20, Baghuset 4 sal
1260 København K, Danmark

  +45 28 10 90 21

http://www.greenpeace.dk

Modtag nyheder fra Greenpeace på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater