23/09-10
-
Pressemeddelelse
Ellemann sætter olie over miljø
Bergen, Norge 23. september 2010 - 15 europæiske miljøministre mødes i dag til OSPAR-mødet i Bergen, hvor Norge er vært. På dagsordenen er bl.a. et forslag fremsat af Tyskland om et forbud mod nye dybhavsboringer. Et forbud der skal medvirke til at forhindre en Deepwater Horizon-katastrofe i Nordøstatlanten.
Efter at Tyskland har fremsat forslaget har Danmark og andre olielande, herunder England og Norge, arbejdet aktivt for at underminere ethvert forsøg på at give forslaget reelt indhold. Danmark udfører ikke selv dybhavsboringer, men vil ikke arbejde for et forbud af hensyn til rigsfællesskabet (Grønland og Færøerne).
"De 15 miljøministre har en enestående mulighed for at bringe os et kæmpe skridt videre i kampen for at lægge fossile brændstoffer bag os og beskytte havene", siger Jon Burgwald, klimamedarbejder i Greenpeace. " "Ministrene fra OSPAR-landene må støtte op om Tysklands forslag, der vil sætte en stopper for dybhavsboringer. Gør de ikke det, skal de være forberedt på at blive holdt ansvarlige, hvis en oliekatastrofe rammer Nordøstatlanten."
Miljøministrene vil blive mødt af Greenpeace-aktivister, når de ankommer til mødet i dag. Med sig har de et banner med teksten "Stop deepsea drilling"
Gennem OSPAR-konventionen har medlemslandene forpligtiget sig til, at beskytte havet mod forurening. Det er endnu uvist, hvad der gik galt tilbage i april i år, da BP's boreplatform Deepwater Horizon eksploderede og efterfølgende sank. Sidenhen løb over 700 millioner liter millioner liter olie ud i Den Mexicanske Golf.
"Oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf har haft enorme konsekvenser for dyr, natur og mennesker, og miljøminister Karen Ellemann (V) er ansvarlig for at passe på vores natur. Det er derfor helt uforståeligt, at hun ikke støtter op om det tyske forslag for et forbud imod olieboringer på dybt vand, som minimum indtil vi ved, hvad der gik galt ved Deepwater Horizon", siger Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace
På Shetlandsøerne fortsætter Greenpeace sin fredelige protest mod boreskibet Stena Carron, der efter planen skal bore for Chevron på det kontroversielle dybhavsfelt Lagavulin i britisk farvand. To aktivister hænger fra skibets ankerkæde i en overlevelseskapsel, der har forsyninger med til adskillige uger.
Kontakt
Jon Burgwald, klimamedarbejder i Greenpeace, +45 4081 8898
Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace, +45 2810 9059
Sune Scheller, pressemedarbejder i Greenpeace, +45 2714 4257
Billeder og video
OSPAR-mødet i Bergen:
https://info.greenpeace.se/a_mediarelease/?openfolder=100923_Bergen_Norway_OSPAR_meetingAktionen på Shetlandsøerne:
https://info.greenpeace.se/a_mediarelease/?openfolder=100921_Shetland_Islands_Chevron_drilling_ship_occupation
Relevant information
http://www.greenpeace.dk