Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/10-10   -   Pressemeddelelse

Greenpeace afleverer atomaffald til EU-Parlamentet

Bruxelles, Belgien "” Der er ingen holdbar løsning på håndtering af atomaffald. Sådan lyder en venlig men bestemt påmindelse fra Greenpeace til medlemmerne af EU-Parlamentet her til formiddag.

40 Greenpeace-aktivister - bl.a. fra Sverige og Finland - har netop afleveret forseglede beholdere med radioaktivt materiale til Parlamentet.

Påmindelsen kommer, fordi Kommissionen snart forventes at fremlægge et forslag til et direktiv om hvilke typer af slutdeponering af atomaffald, man ønsker at tillade. Europa risikerer bl.a. at skulle leve med et direktiv, der på et uvidenskabeligt grundlag tillader slutdeponering af affaldet i undergrunden.

"Atomkraftindustrien har ingen anelse om, hvad de skal gøre med affaldet, der bare hober sig op. Størstedelen af atomaffaldet stammer fra energisektoren, så det er endnu en årsag blandt mange til, at man bør udfase atomkraft. Det er skandaløst, at vi kan gå ud og indsamle materiale fra vores have, og strande, der er radioaktive og dermed til fare for mennesker, dyr og natur," siger politisk rådgiver i Greenpeace EU, Jan Haverkamp.

Det forseglede atomaffald, som Greenpeace har afleveret til Parlamentet, er indsamlet ved strandbredden ved Sellafield, havbunden ud for La Hauge, området langs med Mols Nete-floden i Belgien og fra landsbyerne omkring uranminer i Niger.

Foruden at aflevere radioaktivt materiale er aktivister kravlet op i 16 udvalgte medlemslandes flagstænger for at fortælle de atomvenlige lande, at atomkraft ikke er vejen frem.

Kommissionens direktiv er et forsøg på at skabe en mere positiv holdning til atomkraft i Europa ved at acceptere deponering dybt nede i undergrunden. Et forslag, der stemmer slående meget overens med det, der er kommet af ønsker fra atomkraft-industrien - f.eks. SKB i Sverige. Kommissionens forslag ventes desværre at være baseret på atomkraftindustriens egne data og går behændigt udenom problemer med upålidelige beskyttelsesbarrierer, kobberkorrosion, dårligt kendskab til revner osv.

Billede

Kontaktinformation:
Januar Haverkamp, Greenpeace EU's nukleare politik specialist: + 32 (0) 477 790 416
Tarjei Haaland, klimamedarbejder, Greenpeace, +45 28 10 90 53
Andreas Bergstrom, deltagende svensk aktivist: +46 706680230
Christina Koll, presseansvarlig, Greenpeace, +45 28 10 90 21

Relevant information

http://www.greenpeace.dk


Pressekontakt


Firma

Greenpeace
Bredgade 20, Baghuset 4 sal
1260 København K, Danmark

  +45 28 10 90 21

http://www.greenpeace.dk

Modtag nyheder fra Greenpeace på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater