Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/12-10   -   Pressemeddelelse

Greenpeace ophugger fisketrawler foran EU-bygning

Greenpeace-aktivister er netop nu i gang med at ophugge en fisketrawler foran EU's rådsbygning i Bruxelles. Aktionen er et klart signal til EU's fiskeriministre om, at halvdelen af fiskeflåden skal skrottes, hvis vi skal opnå et bæredygtigt fiskeri. EU's fiskeriministre sidder samlet i dag og i morgen for at fastlægge fiskekvoter for 2011, men fiskekvoter alene løser ikke det problem, at 88 procent af fiskebestandene i EU er overfiskede.

Den europæiske fiskeflåde er i dag så stor og effektiv, at den kan fange omkring dobbelt så mange fisk, som der er kvoter til. Denne store fangstkapacitet giver grobund for illegalt fiskeri, for rovdrift langs Afrikas kyster og for et pres på politikerne til at give alt for høje kvoter.

"EU's forvaltning af fiskeriet har i den grad fejlet. Når der er alt for mange fartøjer til at fange for få fisk, så gør kvotesætningen ikke andet end at flytte lidt rundt på problemerne imellem fiskerierne. Det er ikke holdbart og vil aldrig give et bæredygtigt fiskeri. Kapaciteten i den europæiske fiskeriflåde må simpelthen halveres, så vi kan nærme os et fornuftigt niveau i forhold til fiskebestandene", siger Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace.

"Hvis EU's fiskeriministre virkelig vil have et bæredygtigt fiskeri, så skal de reducere kapaciteten - altså hvor mange fisk, den europæiske fiskeflåde kan fange. De skal gøre det ved at fjerne flest af de fartøjer, der fisker mest ubæredygtigt. Det kan for eksempel være de fartøjer, der fisker blåfinnet tun, bomtrawlerne og trawlere generelt" siger Hanne Lyng Winter.

For at redde livet i havet og det kommercielle fiskeri på længere sigt skal Europas regeringer oprette havreservater. Havreservater er fredede områder på havet som giver livet i havet de nødvendige åndehuller til reproduktion i fred for menneskelig aktivitet. Undersøgelser har vist, at havreservater har en enorm effekt på bestandene, som hurtigt vokser og spreder sig ud i resten af havet. Greenpeace arbejder for, at 40 procent af verdens havområder bliver udpeget som havreservater.

Den fisketrawlermodel, der bliver skrottet, er 25 m bred og 11 meter høj og står foran hovedindgangen på EU's rådsbygning, Justus Lipsius Council, fra kl. 9 til 14. Kl. 11 besøges aktionen af flere europæiske fiskeriministre, blandt andet den svenske Eskild Erlandsson. Den danske fødevareminister Henrik Høegh deltager i ministermødet i Bruxelles, der slutter i morgen.

Kontakt
Hanne Lyng Winter, havbiolog, Greenpeace, 28 10 90 59
Birgitte Lesanner, kommunikationschef, Greenpeace, 23 95 12 14
Mark Breddy, presseansvarlig, Greenpeace EU, +32 (0)496 156229

Relevant information

http://www.greenpeace.dk


Pressekontakt


Firma

Greenpeace
Bredgade 20, Baghuset 4 sal
1260 København K, Danmark

  +45 28 10 90 21

http://www.greenpeace.dk

Modtag nyheder fra Greenpeace på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater