Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/03-11   -   Pressemeddelelse

Lov fra Ruder Konges tid skal straffe Gallaaktivister

Justitsminister Lars Barfod har besluttet sig for at tiltale Greenpeace-aktivister for majestætsfornærmelse. Aktivisterne er kendt i pressen som gallaaktivisterne og gik på klimatopmødets sidste aften ind til en royal middag for de mange statsledere samlet i København med bannere påskrevet'Politicians Talk - Leaders Act'.

Majestætsfornærmelsesparagraffen, § 115, har ikke været i brug i de seneste 85 år - hvilket er så langt, som de tilgængelige arkiver går tilbage. Søster-paragraffen om ærefornærmelser mod statsledere fra andre lande, §107, har været i brug to gange. Det var i 1934 og 1935, hvor frihedselskere er blevet dømt for at tale dårligt om den tyske nazi-regering.

Det virker absurd at trække sådan en lov frem her i år 2011. Det er svært ikke at trække på smilebåndet ved tanken om, at Noras, Juans og Christians gallaklædte besøg på Christiansborg en kold nat i december skulle være det mest fornærmende, der er sket den kongelige familie de seneste 85 år. Men der er faktisk ikke noget at smile over, for brugen af paragraffen om majestætsfornærmelse betyder, at en eventuel straf bliver forøget med op til det dobbelte. Hvorfor justitsminister Lars Barfod finder det rimeligt for en fredelig protest på en rød løber under det vigtigste politiske møde i nyere historie må han selv svare på.

Fakta om aktionen
Nora Christiansen, Juan Lopez de Uralde og Christian Schmutz ankom klædt som statsleder med frue og bodyguard til Christiansborg torsdag aften d. 17. december 2009. Deres limousinekonvoj blev ligesom de mange andre statslederes, der strømmede til den kongelige middag på klimatopmødets sidste aften, vinket igennem alle politikontroller. Ved den røde løber blev 'statslederparret' mødt med håndtryk. I Drabantsalen hev de bannere med teksten 'Politicians Talk - Leaders Act' frem og blev umiddelbart tilbageholdt. De sad herefter varetægtsfængslet indtil d. 6. januar 2010 sammen med klimamedarbejder Joris Thijssen, der blev arresteret dagen efter aktionen.

Relevant information

http://www.greenpeace.dk


Pressekontakt


Firma

Greenpeace
Bredgade 20, Baghuset 4 sal
1260 København K, Danmark

  +45 28 10 90 21

http://www.greenpeace.dk

Modtag nyheder fra Greenpeace på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater