Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/03-11   -   Pressemeddelelse

Japans atomkrise i samme liga som Tjernobyl

Udslippet af radioaktivitet fra det japanske atomkraftværk Fukushima Daiichi er så stort, at den japanske atom-krise nu bør kategoriseres som niveau 7, det højeste niveau på INES-skalaen. Den store mængde jod-131 og Cæsium-137 udledt fra Fukushima Daiichi fra 11. marts til 23. marts betyder, at atomkrisen er på niveau med Tjernobyl-ulykken i 1986. Det viser en helt ny analyse lavet af atomkraftekspert Dr.Helmut Hirsch for Greenpeace.

Hirsch har baseret sin analyse på data fra den franske regerings "Institute for Radiological Protection and Nuclear Safety", IRSN, og fra den østriske "Austrian Zentralanstalt für Meteoroligie und Geodynamik" (ZAMG).

Greenpeace sender nu et team af strålings-eksperter i felten, der fra i dag skal foretage undersøgelser i områderne udenfor evakueringszonen omkring Fukushima Daiichi for at bidrage til dokumentation af katastrofens omfang og den strålingsfare, som den japanske befolkning bliver udsat for.

"Nu må de japanske myndigheder, atomindustrien og IAEA holder op med at underspille katastrofens alvor og i stedet begynde at give klar og ærlig besked til den japanske befolkning om de helbredsrisici, de er udsat for ," siger Greenpeaces energiekspert, Dr. Rianne Teule.

Leder af Greenpeaces team af strålingseksperter, Jan van de Putte, siger:
"De japanske myndigheder har både underdrevet helbredsrisikoen og omfanget af den radioaktive forurening, lige siden atomkrisen begyndte. Vi tager nu ud til området ved evakueringszonen for at bevidne krisens omfang og levere uafhængig information som alternativ til de ofte modstridende oplysninger, der er kommet fra myndighederne i de seneste to uger."

"Vi mener, at ethvert forsøg fra myndighedernes side på at underdrive konsekvenserne af atomkrisen i Japan er en farlig vej at gå. Foruden at være ærlig omkring den reelle risiko ved atomkraft, så bør regeringer verden over nu øge investeringerne i energieffektivitet og sikre, vedvarende energiteknologier," siger han.

Greenpeaces strålings-eksperter vil foruden tekniske undersøgelser fra området kontakte evakuerede fra området omkring Fukushima Daiichi for at dokumentere, hvilke konsekvenser, de har oplevet som følge af atom-krisen.

Relevant information

http://www.greenpeace.dk


Pressekontakt


Firma

Greenpeace
Bredgade 20, Baghuset 4 sal
1260 København K, Danmark

  +45 28 10 90 21

http://www.greenpeace.dk

Modtag nyheder fra Greenpeace på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater