Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/03-11   -   Pressemeddelelse

Udvid evakueringszonen ved Fukushima Daiichi nu

På et pressemøde her til morgen kl. 05.00 dansk tid præsenterede Greenpeaces team af strålingseksperter i Japan resultatet af deres målinger ved evakueringszonen rundt om atomkraftværket Fukushima Daiichi. Strålingseksperterne appellerer nu til de japanske myndigheder om at udvide den officielle evakueringszone på 20 km til mindst 30 km og helst 40 km.

Teamet har i de seneste dage indsamlet data for at klarlægge atomkrisens omfang og målt så stor radioaktiv forurening uden for den officielle evakueringszone (1), at folk her bør evakueres. F.eks. i byen Litate 40 km nordvest fra atomkraftværket, hvor Greenpeaces team har målt stråling på op til 10 mikrosievert per time. Det betyder, at det ikke er sikkert for folk at opholde sig i Litate, især ikke for gravide og for børn, der i løbet af få dage risikerer at blive udsat for lige så megen stråling, som de maksimalt må udsættes for på et helt år

"Vores malinger viser sådan set det same, som de japanske myndigheders, men problemet er, at myndighederne endnu ikke har taget konsekvensen ved at udvide den officielle evakueringszone. Det er vores moralske forpligtelse at reportere om, hvad vi har fundet, og hvad vi mener, der bør gøres. Derfor appellerer vi nu til myndighederne om at udvide evakueringszonen hurtigst muligt og især prioritere at få gravide kvinder og børn væk fra de mest forurenede områder," siger Jan van de Putte, leder af Greenpeaces strålingsteam.

Teamet vil nu tage tilbage til områderne ved den officielle evakueringszone for, frem til midten af april, at foretage yderligere analyser og vurderinger af den risiko, som befolkningen uden for evakueringszonen løber. Teamet vil bl.a. foretage prøver af mælk og grøntsager.

Dagens melding fra den japanske regerings talsmand, Yukio Edano, om at Japan vil vende blikket mod vedvarende energikilder, når landet skal genopbygges efter jordskælvet, tsunamien og atomkrisen, får ros:

"Det er glædeligt, at den japanske regering nu meddeler, at man fremover ønsker at satse på vedvarende energikilder, men hvis regeringen virkelig ønsker at undgå atomkriser i stil med Fukushima i fremtiden, ja så bør man øjeblikkelig droppe planerne om at opføre yderligere ni atomreaktorer i 2020 og i stedet investere pengene i vedvarende energi, " siger Hisayo Takada, klima- og energimedarbejder i Greenpeace i Japan.

Video fra teamets arbejde:
https://info.greenpeace.se/a_mediarelease/?openfolder=110300_Fukushima_radiation_monitoring_team/Video

Fotos fra teamets arbejde:
https://info.greenpeace.se/a_mediarelease/?openfolder=110300_Fukushima_radiation_monitoring_team/Photo

Find optagelser fra dagens pressekonference her


Kontakt:

I København:
Christina Koll, presseansvarlig, klimakampagnen, Greenpeace Nordic, +45 28 10 90 21

I Japan:
Frode Pleym, Greenpeace Japan, +81 (0) 80 4063 5012 (taler norsk)
For interview med Hisayo Takada, klima- og energimedarbejder i Greenpeace i Japan.
Kontakt da Kaoru Narisawa på +81 (0) 80 6558 4446.

Noter:
(1) Et detaljeret kort over steder og strålingsresultater fra Greenpeaces strålings-team kan findes her: http://bit.ly/gaMGnf

Relevant information

http://bit.ly/gaMGnf


Pressekontakt


Firma

Greenpeace
Bredgade 20, Baghuset 4 sal
1260 København K, Danmark

  +45 28 10 90 21

http://www.greenpeace.dk

Modtag nyheder fra Greenpeace på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater