Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/05-11   -   Pressemeddelelse

IPCC peger på vedvarende energi som løsning på klimakrisen

FN's Internationale Klimapanel, IPCC, har netop offentliggjort beregninger, der viser, at vind, sol og geotermisk energi kan skabe 20 gange så meget energi, som der efterspørges idag.

Potentialet i vedvarende energiteknologier er ifølge IPCC en vigtig brik for at kunne skære ned på udledningen af drivhusgasser samtidig med at verdens stigende behov for energi dækkes.

Medforfatter til den netop offentliggjorte rapport "Special Report on Renewable Energy Sources" (SRREN) og leder af Greenpeace Internationals klimakampagne, Sven Teske siger:

"Verdens regeringer bør se det her som en invitation til at give deres energipolitik en alvorlig overhaling, så vedvarende energi kan få en central rolle. Der påhviler politikerne et kæmpe ansvar for at oppe sig på klimafronten ikke mindst op til det næste klimatopmøde til december i Sydafrika".

Et af de centrale energiscenarier, som IPCC's rapport bygger på, er scenariet "Energy(R)evolution" lavet i samarbejde mellem Greenpeace International, Det Europæiske Vedvarende Energi Råd (EREC) og det tyske Center for Luft- og Rumfart (DLR). Siden offentliggørelsen af scenariets første udgave i 2005 har Greenpeace publiceret "EnergyRevolution" i mere end 40 lande, udarbejdet nationale energiscenarier og tre nye udgaver af det globale scenarie.

"IPCC rapporten idag indeholder en overvældende mængde videnskabelige dokumentation for, at vedvarende energikilder faktisk godt kan dække udviklingslandenes stigende behov for energi, og at vedvarende energikilder endda kan gøre det hurtigere og billigere end fossile energikilder og atomkraft kan. Det er på tide, at regeringer verden over kickstarter en energirevolution ved at implementere en energipolitik baseret på vedvarende energi, " siger Sven Teske.

Læs EnergyRevolution her.
http://www.greenpeace.org/international/en/campaigns/climate-change/energyrevolution/

Kontakt:
Sven Teske, medforfatter til Greenpeaces energiscenario, der er udvalgt som del af IPCC's rapport, Abu Dhabi, +49 1718787552

Christina Koll, presseansvarlig, +45 28 10 90 21

Relevant information

http://www.greenpeace.dk


Pressekontakt


Firma

Greenpeace
Bredgade 20, Baghuset 4 sal
1260 København K, Danmark

  +45 28 10 90 21

http://www.greenpeace.dk

Modtag nyheder fra Greenpeace på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater