31/05-11
-
Pressemeddelelse
Lukning af tyske atomkraftværker er et vigtigt kapitel
I dag skriver den tyske regering et vigtigt kapitel i historien om atomkraft som en energiteknologi, verden skal og kan sige farvel til.
Planerne om lukning af det sidste tyske atomkraftværk i senest 2022 er ikke blot et afgørende skidt i landets egen udfasning af atomkraft men også et konkret bevis for, at det godt kan lade sig gøre at skifte denne farlige og unødvendige teknologi ud med vedvarende energiteknologi.
"Ved at vinke farvel til atomkraft viser Tyskland i dag, at ethvert land kan vriste sig fri fra risikable, beskidte og forældede energiteknologier til fordel for allerede udviklede vedvarende energiteknologier. Regeringer i resten af verden må vågne op til dåd og følge Schweiz, Japan og nu også Tysklands gode eksempel, siger Jan Beranek, Greenpeace International, der dog tilføjer, at det allerede kan lade sig gøre for Tyskland at lukke landets atomkraftværker i 2015 (1).
"Dem, der holder krampagtigt fast ved fossile brændsler og atomkraft gambler ikke alene med klimaet, de spilder også tid og penge. Et energisystem baseret på vedvarende energi er faktisk inden for rækkevidde, og Tyskland har vist, at en kombination af støtte fra befolkningen og politisk mod kan være med til at sikre, at den mulighed omsættes til handling," siger Jan Beranek.
Den tyske regering afholder pressemøde om planerne om lukning af atomkraftværkerne kl. 16.00
Kontakt:
Greenpeace International, +31 (0) 20718 2470
Christina Koll, presseansvarlig for klimakampagnen, Greenpeace i Danmark, +45 28 10 90 21
Noter:
Greenpeace har påvist, at det er muligt for Tyskland at lukke alle landets 17 atomreaktorer allerede i 2015. Læs mere her : http://bit.ly/mI8T7l
Relevant information
http://bit.ly/mI8T7l