Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/09-11   -   Pressemeddelelse

H&M stopper med at bruge farlige kemikalier

Efter flere samtaler med Greenpeace har det internationale tøjfirma H&M forpligtet sig til at udfase brugen af alle farlige kemikalier fra hele deres produktionskæde inden 2020. Dermed bliver H&M det fjerde store tøjfirma, der siden juli i år har taget imod Greenpeaces udfordring om at afgifte sin tøjproduktion.

- Vi er meget imponerede og glade for, at ledelsen i H&M har taget denne beslutning. Som en af verdens største forhandlere af tøj er H&M en meget vigtig spiller, som kan være med at trække hele tekstil-industrien væk fra brugen af farlige kemikalier. På miljøområdet har H&M nu genindtaget sin plads som en af de allerbedste i modebranchen, siger Erik Albertsen, kemimedarbejder i Greenpeace.

H&M har også forpligtet sig til at sikre, at deres underleverandører offentliggør, hvilke farlige kemikalier der udledes fra de fabrikker, hvor tøjet bliver produceret.

- I et land som Kina, hvor folk bor rundt om fabrikkerne uden at vide, hvad der flyder i deres floder, er dette begyndelsen på noget virkelig vigtigt. Lokale samfund får et helt nyt værktøj i kampen mod ødelæggelsen af deres samfund. I Greenpeace regner vi med, at andre store tøjmærker hurtigt vil tage den fulde konsekvens og følge H&Ms eksempel. De der ikke gør, risikerer at miste kundernes tillid og fremtidige forretningsmuligheder på vigtige markeder som Kina, siger Erik Albertsen.

Repræsentanter fra H&M og Greenpeace mødtes i fredags, efter at miljøorganisationens aktivister i ugens løb havde opfordret tøjkæden til at stoppe med at bruge farlige kemikalier i deres tøjproduktion. Det budskab blev sendt ved at sætte klistermærker med teksten "Detox vores vand" på vinduerne i H&M-butikker rundt om i verden.

Tidligere har tøjmærker som Adidas, Nike og Puma forpligtet sig til at udfase alle farlige kemikalier fra produktionen i 2020. Greenpeace vil følge op på deres løfter og holde øje med, om de bliver overholdt.

Kontakt:

Erik Albertsen, kemimedarbejder i Greenpeace: 26 12 11 60
Karen Albertsen, pressemedarbejder: 28 35 91 30

Relevant information

http://www.greenpeace.dk


Pressekontakt


Firma

Greenpeace
Bredgade 20, Baghuset 4 sal
1260 København K, Danmark

  +45 28 10 90 21

http://www.greenpeace.dk

Modtag nyheder fra Greenpeace på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater