Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/10-11   -   Pressemeddelelse

Idrætsudstilling på Greve Museum

"Hvad er målet? Idræt i Danmark før og nu" - Det er titlen på den udstilling om idrættens historie i Danmark, som kan ses på Greve Museum fra den 11. oktober.

Idrættens store betydning
Idrætten har haft stor betydning i Danmark, siden de første skytte- og idrætsforeninger blev dannet i slutningen af 1800 tallet, og idrætten har stadig meget stor indflydelse på danskernes liv og dagligdag. Det gælder både den konkrete aktivitet ude i foreningerne og på en lang række områder, som vi måske ikke i første omgang forbinder med sport og idræt.

Temaer i udstillingen
Udstillingen er bygget op omkring en række udvalgte temaer. Et af temaerne handler om idræt og videnskab, og her fortælles bl.a. om vores forståelse af folkesundhed og udviklingen af den måde, vi taler og tænker sundhed på.

Idræt og politik handler det også om i den nye udstilling, hvor bl.a. idrættens betydning for den velfærdspolitik, der er blevet ført - og stadig føres - i kommunerne fortælles med Greve kommune som eksempel.

I et tredje tema vises, hvordan forskellen mellem land og by også afspejles i historien om idrætsforeningerne og deres organisering i Danmark.

Disse og flere andre temaer bliver fortalt med genstande, film, lyd og billeder.

Foreningsliv og samvær
Noget af det, der kendetegner idrætsforeningerne både før og nu, er, at bal og fester er en meget vigtig del af livet i foreningerne. En betragtelig del af aktiviteterne i f.eks. sportsklubberne handler nemlig om alt andet end idræt, og det sociale samvær betyder lige så meget som selve idrætsaktiviteten. Det er her, man finder sine venner - og måske også kæresten - og der er kortspil, andespil, juletræsfester og meget andet.

Arrangementer i tilknytning til udstillingen
På Greve Museum er der den 2. onsdag i hver måned aftenåbent, hvor der er arrangeres forskellige foredrag og omvisninger for museets gæster. I forbindelse med udstillingen om idræt i Danmark før og nu vil det på disse "kulturaftener" i både oktober, november og december handle om idræt.

· 12.10.2011 kl. 19.00 om kvindeidrættens historie v. Else Trangbæk, professor, Institut for Idræt, Københavns Universitet

· 09.11.2011 kl. 19.00 om hvorledes idræt blev til folkesundhed v. Jørn Hansen, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

· 14.12.2011 kl. 19.00 om foreningsidrættens udvikling og udfordringer v. Bjarne Ibsen, professor, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk universitet

Der er fri entré til Greve Museum og til de nævnte arrangementer. På museet er der åbent tirsdag, onsdag, torsdag og fredag fra kl. 11-15, søndag fra kl. 11-17. Den 2. onsdag i hver måned er åbningstiden anderledes, og der er disse dage åbent fra kl. 13.30-21.

Relevant information

http://www.grevemuseum.dk/


Pressekontakt


Firma

Greve Museum
Bækgårdsvej 9
2670 Greve, Danmark

  43 40 40 36

http://www.grevemuseum.dk/

Modtag nyheder fra Greve Museum på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater