02/09-10   -   Pressemeddelelse

Kommunale besparelser på småveje koster dyrt

De sparer på skillingen, men lader daleren rulle...

Mere end hver tredje danske kommune overvejer netop nu at sparer hurtige penge ved at gøre små kommunale veje til private veje, hvor borgerne selv skal betale for vedligehold. Men det kan blive en bombe under den kommunale økonomi med et kludetæppe af alt for dyre aftaler med entreprenører. Beregninger viser, at kommuner kan spare en fjerdedel ved at gøre præcis det modsatte: sørge for lange samarbejdsaftaler om vedligehold af veje for så store områder som muligt.

De danske kommuner er økonomisk trængte, og det har fået adskillige kommuner landet over til at benytte sig af et 'trick', som ganske vist giver få besparelser her og nu, men som kan vise sig at blive overordentligt dyrt for borgerne i løbet af ganske få år.

»Kommunernes trick består i, at kommunerne nedklassificerer veje fra at være 'mindre kommunale veje' til 'private fællesveje'. Sådanne veje skal borgerne nemlig selv vedligeholde, og selv om kommunen giver et vist tilskud, så bliver det på kort sigt lidt billigere for kommunen. Hvis borgerne vil have gode veje, må de altså selv til lommerne,« oplyser Jørn R. Kristiansen, der er markedschef i Vejmanagement-afdelingen hos Grontmij | Carl Bro, der har gennemsøgt de kommunale hjemmesider og har fundet planer om nedklassificeringer hos i hvert fald 38 af landets 98 kommuner.

En bombe under kommunernes økonomi

»Nedklassificeringerne er en bombe under både det kommunale vejnet og den kommunale økonomi, fordi vi på sigt får et kludetæppe af veje, som kommer i udbud til asfaltentreprenørerne. Og dette vil blive dyrere, end hvis entreprenørerne kan byde på længere og mere sammenhængende vejstrækninger,« advarer Jørn Kristiansen.

Grontmij | Carl Bro har på dagsordenen for Teknisk Udvalg i en nordjysk kommune eksempelvis fundet planer om nedklassificering af over 200 km veje. Det er veje, som er mindre end fem meter brede, som ender blindt eller ikke har asfaltbelægning. Det svarer til en femtedel af den pågældende kommunes vejnet, men besparelserne er kun på rundt regnet en halv million kr. ifølge kommunens egne beregninger.

»Det er småpenge i forhold til, hvad man kunne spare, hvis man i stedet gjorde det rigtige - og det er at gøre præcis det omvendte: At samle udbuddene i så store portioner som muligt,« påpeger Jørn Kristiansen.

Dyre besparelser

Efter flere års skrabede vedligeholdelsesbudgetter og en enkelt vinter med sne og frost er der i de fleste kommuner behov for en ekstraordinær vedligeholdelsesindsats her og nu. Til gengæld viser beregninger, at vejene efterfølgende kan holdes i fin stand for et mindre årligt beløb.

»Kommunernes dilemma er bare ofte, at der ikke er penge til den vedligeholdelsesindsats, der er nødvendig nu og her. Derfor har man altså set en kortvarig besparelsesmulighed ved at lade borgerne stå for vejvedligeholdelsen. Men de besparelser, man kan opnå ved funktionskontrakter eller partneraftaler, overstiger langt de besparelser, man kan opnå ved en nedklassificering. Vi ser typisk besparelser på ca. 25 % hos de kommuner, hvor vi har indgået 15-årige funktionskontrakter med asfaltentreprenørerne,« oplyser Jørn Kristiansen.

Yderområder ladt i stikken

I en funktionskontrakt garanterer entreprenøren, at vejene har en på forhånd defineret standard, når kontraktperioden udløber. Entreprenøren kan udnytte stordriftsfordelene og har en økonomi, der er indrettet på erhverv. Asfaltvirksomheden kan gøre det rigtige - nemlig at investere i at få vejene ført 'up to date' fra starten for så at indkassere gevinsten i form af en mindre vedligeholdelsesindsats senere i perioden. I en kommune, som skal igennem årlige budgetforhandlinger, er det meget vanskeligt at agere så langsigtet.

»Jo flere veje, man kan samle i det samme udbud, jo billigere kan det gøres. Ved at splitte vejene op, bliver det kun dyrere, men det værste er i virkeligheden, at mange veje slet ikke bliver vedligeholdt, hvis beboerne selv skal stå for det. Den enkelte grundejer eller grundejerforening har typisk ikke de penge, der skal til, og det betyder, at vejene til yderområderne efterhånden vil blive ufremkommelige. Vi får et 'Udkantsdanmark' i hver eneste kommune,« påpeger Jørn Kristiansen.

De rådgivende ingeniører oplever som regel, at entreprenørerne tager disse mindre veje, som er dyre at vedligeholde for kommunerne, med i puljen for et ganske beskedent ekstra beløb. Derfor kan det bedre betale sig for kommunerne at opgradere de private fællesveje, der findes, og udbyde hele baduljen i et udbud, der er udarbejdet med henblik på at få mest mulig vedligeholdelse for færrest mulige penge.

Jørn Kristiansen understreger, at det ikke har nogen betydning for Grontmij | Carl Bro eller andre virksomheder, om kommunerne vælger den ene eller anden løsning:

»Faktisk kunne vi være interesserede i at få flere private fællesveje. Det ville nemlig give os mulighed for at yde rådgivning om udbud og vejvedligeholdelse til større grundejerforeninger og private lodsejere. Men samfundsøkonomisk er det tåbeligt!«

Kontaktinformation:
Markedschef Jørn R. Kristiansen, Grontmij | Carl Bro, tlf. 82 28 14 70
Pressechef Lasse Bjerre Sørensen, Grontmij | Carl Bro, tlf. 43 48 69 61

Grontmij | Carl Bro is part of the Dutch company Grontmij. Grontmij is a leading sustainable design and management consultancy active in the growth markets of water, energy, transportation and sustainable planning and design. At the core of our business is the principle of sustainability by design which is a leading value proposition for our customers. Grontmij is the fourth largest engineering consultancy in Europe with almost 300 offices across Europe and a further 50 offices globally. We employ over 11,000 professionals across the world.

Our value chain of services stretches from major renewable water and energy infrastructure through designing efficient and environmentally-sensitive mobility and transportation networks to shaping our urban and green living spaces.

Whilst we are approaching our 100th anniversary, and benefit from the experience nearly a century provides, we prefer to look to the future to enhance the world we live in. By applying sustainability considerations to all our design, consultancy and management services right across the value chain, our highly-skilled, expert people are able to create lasting solutions that plan for, connect and respect the future.

Relevant information

http://www.grontmij-carlbro.com