05/09-12
-
Pressemeddelelse
Grontmij satser stærkt på transport og infrastruktur
Der skal investeres stort i infrastruktur inden for transport i Danmark og resten af Europe. Det sker bl.a. med etablering af nye jernbaner, letbaner, veje og havnebyggerier. Derfor satser Grontmij stærkt med Jørgen Thomsen som ny direktør for forretningsområdet Transportation & Mobility.
Jørgen Thomsen tiltrådte stillingen som Business Line Director for Transportation & Mobility den 1. september. Han skal stå i spidsen for en række højtprofilerede opgaver som fx forberedelserne til Femern Bælt, Nordhavnstunnelen, jernbanen mellem København og Ringsted, udbygningen af Hanstholm og Køge Havne, udvidelsen af Holbækmotorvejen og anlæggelse af den nye Motorring 4 i Købehavn.
"Udviklingen i Europa går mod stadig større investeringer i mobilitet. Her skal Grontmij være med til at skabe bæredygtige og effektive transportløsninger. Med sin baggrund i Banedanmark bidrager Jørgen Thomsen med stor viden om kollektiv transport. Og hans baggrund i A.P. Møller - Mærsk giver ham en stærk kommerciel profil. Sammen med den ekspertise, som Grontmij har fra både nationale og internationale projekter, er jeg overbevist om, at Transportation & Mobility kommer til at bidrage til den rivende udvikling inden for transport, som er godt i gang over hele Europa," siger Søren Larsen, adm. direktør for Grontmij i Danmark.
Jørgen Thomsen kommer fra en stilling som direktør for Construction & Renewal i Banedanmark, hvor han har været ansat i tre år. Han har desuden en fortid som Global Head of SAP & Process Excellence i Maersk Logistic. Han har været ansat i forskellige ledende stillinger i A.P. Møller - Mærsk siden 1992.
Relevant information
http://www.grontmij-carlbro.com