Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/06-09   -   Pressemeddelelse

Indbrudstyve holder ikke sommerferie

Antallet af indbrud i villaer og lejligheder stiger med 20-25 pct. i juli, hvor danskerne traditionelt holder sommerferie. Lad være med at prale med ferien på Facebook, advarer sikkerhedsfirmaet G4S. Indbrudstyve kan let læse med på internet...

Når danskerne holder sommerferie og tager hjemmefra, rykker indbrudstyvene ind. Det er et scenarie, der gentager sig år for år "” og det vil formentlig ske igen her til sommer, hvor indbrudstyve især hærger i villakvartererne.

Ifølge Forsikringsoplysningen bliver der gennemsnitligt begået 20-25 pct. flere indbrud i juli end i de to andre sommermåneder juni og august. Indbrudstyvene foretrækker arbejdsro, og det har de ofte i villakvarterer, der ligger øde hen i sommervarmen.

Hos G4S, der er Danmarks største sikkerhedsselskab, mærker man ingen krisestemning i travlheden. Målt i nettovolumen har G4S omkring 10 pct. flere privatkunder end sidste år. Det skyldes dels, at flere og flere folk vil sikre deres ejendom før sommerferien. Dels, at antallet af indbrud er vokset markant i de senere år.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser således, at antallet af anmeldte indbrud i villaer og lejligheden kom op på 12.330 i første kvartal af 2009 "” en stigning på seks pct. i forhold til samme periode året før.

"Trenden fra sidste år fortsætter, og mange flere end tidligere bestiller privatalarmer, der også virker, når folk er hjemme. Tidligere var det nok, at alarmen fungerede, mens folk var ude. Det er frygten for hjemmerøverier, som stadig sidder dybt i mange mennesker," forklarer Per Bloch-Frederiksen, der er privatmarkedschef i G4S Danmark.

Han fortæller, at 70 pct. af indbrudstyvene holder sig væk, når de ser ægte G4S alarm skilte på huse, lejligheder og ejendomme. Dertil kommer den afskrækkende effekt fra en støjende alarm og kundernes tryghed ved at vide, at G4S har omkring 1.000 vagter landet over.

Hold mund på Facebook
Risikoen for indbrud er meget forskellig alt efter, hvor i landet man bor. Ifølge Forsikringsoplysningen er risikoen størst i hovedstaden, mens Bornholm traditionelt ligger lavt i statistikkerne.

Alle dele af Danmark kan dog blive ramt af periodevise indbrudsbølger. Det gælder især villakvarterer, og det har Sjælland og Storkøbenhavn bl.a. oplevet med de meget omtalte "” "underboringstyve." Derfor er det vigtigt at sommersikre sin bolig, uanset hvor man bor.

"Indbrudstyve holder gerne øje med kvarterer og veje, inden de går i aktion. De har også for længst opdaget mulighederne i Facebook, som hundredetusinder af danskere i alle aldre bruger til at udveksle nyheder, informationer og småsnak," siger Per Bloch-Frederiksen.

"Lad derfor være med at fortælle vidt og bredt, at nu rejser familien på sommerferie i den og den periode Det er en direkte invitation til indbrud," understreger Per Bloch-Frederiksen.

Gode råd til sommerferien
Ingen kan gardere sig 100 pct. imod indbrud, men med lidt omtanke kan man gøre det svært for indbrudstyven at se, om ejeren er hjemme eller er på sommerferie.

· Bed naboerne om at holde øje med huset. Få eventuelt en af dem til at parkere sin bil i din carport.
· Sørg for, at postkassen bliver tømt, og at græsset bliver slået.
· Lad en timer tænde for lyset om aftenen og radioen om dagen. Husk også at tænde den udendørs belysning om aftenen og natten.
· Nævn ikke noget om på telefonsvareren, at du er bortrejst. Få det tværtimod til at lyde, som om du er lige henne om hjørnet.
· Sørg for gode låse i alle døre "” ikke kun i hoveddøren.
· Alle vinduer bør have et eller flere solide beslag, der holder vinduet lukket.
· Køb en alarm, der virker. Lydalarmer afskrækker indbrudstyve

Flere gode råd kan findes på www.stopindbrud.dk

Relevant information

http://www.g4s.dk


Pressekontakt


Firma

Group 4 Securicor
Roskildevej 157
2620 Albertslund, Danmark

  21 73 91 07
  21 73 91 07

http://www.g4s.dk

Modtag nyheder fra Group 4 Securicor på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater