12/09-12
-
Pressemeddelelse
Growbizz byder sammen med Iværk&vækst på kolde fadøl til årets største iværksætter-event
Når iværksætter-messen Iværk&vækst løber af stablen 14. og 15. september, er iværksætterhuset Growbizz begge dage repræsenteret med en stand og et lounge-område lige til højre for scenen.
"Vi er stadig en ret ny virksomhed, og der er mange der endnu ikke kender os. Derfor synes vi det er vigtigt at være synlige til en stor iværksætter-begivenhed som Iværk&vækst" forklarer Carsten Holm, der er founder af Growbizz.
Men hvad er Growbizz egentlig?
"Growbizz er et iværksætterhus med det mål at gøre det nemmere at starte virksomhed. Rigtigt mange dygtige iværksættere opnår aldrig succes, fordi de ikke får de rigtige rammer og vejledning. Det vil vi lave om på" fastslår Carsten Holm.
I Growbizz køber man sig ind på en samlet pakke af kontorfaciliteter, netværk, et kompetent advisory board og en lang række fordelsaftaler, herunder hjælp til revision af Deloitte og juridiske ydelser hos advokatfirmaet Mazanti.
Tro mod Growbizz' mission om at hjælpe iværksættere, er der flere gode tilbud på standen til Iværk&vækst. I freemium-hæftet, der udleveres på messen, tilbyder Growbizz en måneds gratis husleje i iværksætterhuset uden yderligere binding.
En af mærkesagerne for Carsten Holm er vigtigheden af det sociale: "netværk er et vigtigt element mht. at holde iværksættere i gang, særligt i de svære første år". Begge dage, når messen går på hæld, vil Growbizz derfor i samarbejde med Iværk&vækst være vært for et glas kold fadøl og en snak i lounge-området ved standen.
Relevant information
http://www.growbizz.dk
Firma
Growbizz
Saltværksvej 2E, 2. Sal
2770 Kastrup,
Danmark
+45 60 39 14 00
+45 60 39 14 00
http://growbizz.dk/