27/01-10
-
Pressemeddelelse
Danmark holder åbent hus for hackere
Danske websites er så dårligt beskyttet at mange personoplysninger ligger frit tilgængeligt for fingerfærdige hackere. Firmaet HackTest.dk ApS har netop foretaget en undersøgelse af 50 store danske websites, og her har programmørerne i stor stil "glemt-at-lukke-døren" efter sig.
Ud af de 50 websites havde 13 dybt kritiske fejl der giver direkte adgang til personfølsomme oplysninger, 17 havde alvorlige fejl der nemt giver udefrakommende adgang til websitets server, og ikke mindre end 37 ud af de 50 havde mere eller mindre kritiske fejl.
Blandt de store websites finder man Danmarks største medievirksomheder, internationale foretagender o. lign. - alle disse websites bliver kontaktet af HackTest.dk, der udover at følge med i trusler mod danske websites, også tilbyder at teste websites for sikkerhedsbrister.
"Der kommer flere og flere aktive hackere rundt omkring i verden, og diverse internationale begivenheder, hvor Danmark er i fokus, giver helt klart en effekt på den mængde angreb de danske websites oplever" udtaler Jonas Alexandersson fra HackTest.dk. "Vi ser flere og flere danskere forsøge sig med egne websites, webshops m.m., men de fleste glemmer at få tjekket sikkerhedsbristerne, som man ville sikre ens fysiske butik, og det kan give nogle alvorlige konsekvenser når Danmark oplever disse bølger af angreb" fortsætter han.
HackTest.dk har oplevet så stor mængde fejl på diverse danske websites, at hvis de ikke finder fejl på et website, så får ejeren undersøgelsen helt gratis, et tilbud som mange allerede har benyttet sig af via www.hacktest.dk
Bl.a. i løbet af 2009 har en stor del danske websites oplevet angreb fra hackere fra mellemøsten, der har været en anden bølge af hackerangreb, som direkte effekt af Muhammedkrisen.
###
Kontakt gerne Hacktest.dk for en anderledes vinkel på den stigende hackeraktivitet der i høj grad påvirker hele linjen over bruger, medie og annoncører.
Relevant information
http://www.hacktest.dk