Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/02-12   -   Pressemeddelelse

Happydays slår rekorden på rejsesalg

Nordjysk virksomhed fejrer bedste januaromsætning nogensinde

Efter tre måneder med stigende omsætningskurver smider Happydays i dag alle forbehold og fejrer det usandsynlige: Succes i en krisetid. Januar måned er endt med at blive den bedste januar nogensinde i Happydays historie. Milepælen nås i kølvandet på Projekt Champagnebussen - en handlingsplan, som Happydays søsatte sidste år for at sikre fremtidens succeser.

Siden Happydays blev grundlagt i april 2004, har succeserne været mange. Væksten boomede fra begyndelsen, og ganske ofte er det blevet fejret med champagne og højt humør. Rejsevirksomheden er blevet udnævnt som Gazellevirksomhed af dagbladet Børsen i 2009 og 2010. Rejsesalget er gået strygende for den nordjyske kør-selv-ekspert, der har 45 ansatte. Men som de fleste andre virksomheder i Danmark - og måske i Nordjylland i særdeleshed - har også Happydays frygtet virkningerne af finanskrisen og hele det negative mediebillede med krisesnak overalt.

"Men nu har vi altså skabt vækst i en krisetid", fortæller administrerende direktør Søren Idun: "Når vi kigger ud i det omgivende samfund, er der ikke særlig meget, der tyder på, at det er en generel tendens - så jeg synes, der er en hel del, der indikerer, at vi skal kigge på os selv, når vi skal finde årsagen".

Søren Idun forklarer, hvordan Happydays gik krisen i møde: "Vi oplevede selvfølgelig også, at konkurrencen pludselig blev hårdere, og at kunderne holdt sig mere tilbage, så der blev længere mellem impulskøbene. Så vi prøvede at kigge indad for en stund, og så søsatte vi herefter en vanvittigt ambitiøs handlingsplan, som vi kaldte Champagnebussen", fortæller han. En ny hjemmeside kom til på ganske få måneder, åbningstiderne blev mere kundeorienterede, og overalt i virksomheden blev der sat fokus på lige at gøre det hele en lille tand bedre.

I dag fejres så den bedste januaromsætning nogensinde hos Happydays - og den stolte direktør har allerede markeret begivenheden sammen med sine folk på kontoret i Frederikshavn, hvor formiddagskaffen i dagens anledning blev skiftet ud med champagne og kransekage.

Relevant information

http://www.happydays.nu/dk/content/happydays/


Pressekontakt


Firma

Happydays A/S
Nordvej 12, Vangen
9900 Frederikshavn, Danmark

  96211311

http://www.happydays.nu

Modtag nyheder fra Happydays A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater