29/03-12
-
Pressemeddelelse
Happydays søger rejsebloggere til nyt klubhus
Rejsevirksomhed i Frederikshavn vil ha' kunderne til at tale sammen
Brænder du inde med et helt unikt tip om Berlins bedste souvenirbutik - eller fik du opskriften på verdens lækreste løgsuppe, da du var på ferie i Frankrig? Så del den med 180.000 andre rejseinteresserede i Happydays' rejseklub.
Den nordjyske rejsevirksomhed vil ha' kunderne til at dele staldtips til ferien, udveksle gode råd med hinanden og skrive kommentarer frit fra leveren - og til det formål har Happydays oprettet en rejseblog, der skal fungere som et klubhus med levende dialog mellem kunderne og med folkene bag rejsevirksomheden. Happydays' rejseklub vil gerne gøre det endnu mere tydeligt, at der er mennesker bag skærmen.
Ambitionen er at blive stedet, hvor man mødes, hvis man vil udveksle rejseoplevelser - eller bare mangler f.eks. information om motorvejskørsel i Østrig. Når man melder sig ind i klubben, får man adgang til sin egen rejseblog, får tilsendt nyheder og gode rejsetips pr. e-mail - og når man booker ferie som klubmedlem, har man automatisk adgang til at hente specifikke informationspakker med nyttige råd og værd-at-vide-fakta om alle lande, man rejser til eller igennem på kør-selv-turen. Medlemskabet er gratis og uforpligtende.
Happydays blev grundlagt i 2004. I dag beskæftiger rejsevirksomheden 45 mand med base i Frederikshavn. Åbningen af det nye klubhus på www.happydays.nu falder sammen med Happydays' otte års fødselsdag på søndag d. 1. april.
Relevant information
http://www.happydays.nu