Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/01-13   -   Pressemeddelelse

Happydays vinder varemærkesag

Fogedretten i Esbjerg forbød den 10. september Dayz Resorts ApS at benytte navnene "Happydayz", "Happy Dayz" og "Happy'dayz" i deres markedsføring af ferieophold i Danmark. Retten fandt, at Dayz Resorts hermed forbrød sig mod rejsebureauet Happydays' rettigheder efter varemærkeloven og markedsføringsloven. Landsretten har nu stadfæstet fogedforbuddet.

Den nordjyske rejsevirksomhed Happydays, der har specialiseret sig i kør-selv-ferier i Europa, blev en smule forbløffede, da de i januar 2012 kunne se Dayz Resorts markedsføre sig i mange af landets store aviser, i TV og på internettet under et navn med tre forskellige stavemåder, der alle rent udtalemæssigt var fuldstændig identisk med deres eget varemærkebeskyttede navn. Happydays valgte straks at kontakte Dayz Resorts via advokat Søren Vestergaard Hansen med det formål at få modparten til straks at stoppe med at markedsføre sig under disse navne men uden held. Herefter var der ikke anden udvej end at få Fogedretten til at nedlægge forbud - et forbud som nu altså også er afprøvet og godkendt af Landsretten.

Den konkrete sag mellem Happydays og Dayz Resorts er nu endeligt overstået, og en egentlig fortsættelse af sagen via en såkaldt ustifikationssag er hermed pillet af plakaten. De to virksomheder har aftalt, at Dayz Resorts herefter efterlever fogedrettens forbud i praksis samt betaler sagens omkostninger for begge parter, mens Happydays undlader at kræve erstatning.

For Happydays er denne sag blot en af mange små tvister omkring det varemærkebeskyttede navn Happydays. "Vi har de seneste år oplevet en stigende uretmæssig brug af navnet Happydays fra forskellige konkurrenter i og omkring rejsebranchen", fortæller Happydays' administrerende direktør Søren Idun og specificerer "...specielt på internettet og i forbindelse med markedsføring på søgemaskiner er misbruget eskaleret". Direktøren forklarer endvidere, at Happydays for det meste har kunnet nøjes med en venlig men bestemt henvendelse til snylteren om at få misbruget til at stoppe, men når dette ikke lykkes, er Happydays også fast besluttet på at gå rettens vej for at håndhæve sin ret. "Det handler både om at sikre os den trafik, der rettelig tilkommer os, men det handler også om at beskytte vores gode navn og ry", fortæller Søren Idun. "Happydays investerer mange penge i at skabe en virksomhed, der genererer glade og tilfredse kunder, og den investering er vi simpelthen nødt til at forsvare", slutter han af.

Relevant information

http://www.happydays.nu


Pressekontakt


Firma

Happydays A/S
Nordvej 12, Vangen
9900 Frederikshavn, Danmark

  96211311

http://www.happydays.nu

Modtag nyheder fra Happydays A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater