19/11-10
-
Pressemeddelelse
Hartmanns blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser
Konsulentvirksomheden Hartmanns er netop blevet kåret til en Danmarks bedste arbejdspladser. Med en plads som nr. 23 i den netop afsluttede kamp om Danmarks Bedste Arbejdsplads, har Hartmanns på et år forbedret sin placering markant i forhold til sidste år. Årsagen til den markante fremgang skyldes ifølge den adm. direktør Anne-Mette Ravn, at virksomheden via en demokratiske og involverende proces har arbejdet aktivt med følgende udviklingspunkter: Kompetenceudvikling, Work-Life-Balance, arbejdsglæden og fællesskabsfølelsen.
Great Place to Work® Institute har netop kåret Danmarks Bedste Arbejdsplads®, og konsulentvirksomheden Hartmanns glæder sig over, at virksomheden i år indtager plads nr. 23 blandt de mellemstore arbejdspladser. Årets resultat er en markant forbedring i forhold til sidste år.
"Vi er naturligvis utrolig glade og stolte over den flotte placering, vi har opnået i år. Vi har i det forgangne år arbejdet hårdt på at gøre vores arbejdsmiljø endnu bedre. Vores mål er, at Hartmanns skal være et sted hvor medarbejderne har tillid til ledelsen, er stolte over det arbejde de udfører og samtidig føler et fællesskab med deres kolleger," siger adm. direktør i Hartmanns, Anne-Mette Ravn.
Fire udviklingspunkter valgt af medarbejderne
Anne-Mette Ravn fortæller, at Hartmanns for knap et år siden definerede følgende udviklings- og fastholdelsespunkter: Udviklingspunkterne er Kompetenceudvikling, Work-Life-Balance og Fastholdelsespunkterne er Arbejdsglæde samt Fællesskabet.
"De fire punkter blev fundet i en demokratisk proces, hvor alle medarbejdere var med til at vælge vores indsatsområder. Efterfølgende nedsatte vi en særlig arbejdsgruppe, som bestod at repræsentanter fra alle medarbejdergrupper, og denne arbejdsgruppe havde ansvaret for udviklingen og indførslen af en strategi for disse indsatsområder," fortæller Anne-Mette Ravn.
Konkret har Hartmanns bl.a. indført de fire punkter i vores målesystem, som også tager højde for udviklingen på de fire indsatsområder. Det har betydet at vi har haft fokus på områderne gennem hele året. Ligeledes har vi fået udarbejdet et 60 siders internt uddannelseskatalog.
"Der er ingen tvivl om, at vi i de sidste år har været meget bevidste om vores indsatsområder. Allerede tidligt i processen udpegede vi en række ambassadører - en fra forskellige afdelinger i landet, som fik til opgave at sikre, at vores strategier for fastholdelsespunkterne, idéer og handlingsplaner blev ført ud i livet rundt omkring i organisationen," siger Anne-Mette Ravn.
Skaber overskud på alle fronter
Kortlægningen af Danmarks Bedste Arbejdspladser® 2010 er gennemført af Great Place to Work® Institute Danmark i periode januar til september 2010. Både private og offentlige arbejdspladser deltager, og listen er i år delt i to: Danmarks Bedste Store Arbejdspladser, som består af 15 arbejdspladser med flere end 500 medarbejdere og Danmarks Bedste Arbejdspladser, som består af 35 arbejdspladser med 50 - 499 medarbejdere. I alt deltog 124 arbejdspladser i kampen, og Hartmanns deltog som en blandt 93 virksomheder i kategorien med 40 - 499 medarbejdere.
"Vi har kontorer spredt over hele Danmark, og det betyder, at vi, fra ledelsens side, har valgt at prioritere vores synlighed på de lokale kontorer meget højt. Vi har således bl.a. skabt et initiativ som vi kalder "chefen over cover" som går ud på, at de strategiske ledere er en uge på hver af vores lokationer, og arbejder som praktikanter," siger Anne-Mette Ravn. Hun lægger ikke skjul på, at når man er en af Danmarks bedste arbejdspladser, så skaber det også overskud.
"Jeg glæder mig over, at det arbejde vi har udført for at blive en af Danmarks bedste arbejdspladser giver overskud på alle fronter, både i forhold til medarbejderne, som trives endnu mere men også i forhold til økonomien, som også viser positive tal," fortæller Anne-Mette Ravn.
FAKTA
- Hartmanns blev grundlagt i 1996
- Virksomheden har 10 kontorer fordelt over hele Danmark
- Virksomheden har 130 ansatte
- Hartmanns har 11.000 vikarer ude årligt, 75.000 CV'er og 15.000 kandidater
- Hartmanns løser 1.000 rekrutteringer årligt
- Hartmanns løser 800 årlige newplacement-opgaver
Om Hartmanns A/S
Hartmanns A/S er et professionelt konsulenthus med 130 medarbejdere, som skaber resultater i spændingsfeltet mellem mennesker og job. Vi opnår bemærkelsesværdige resultater inden for en række HR områder, herunder rekruttering, rådgivning af ledige, newplacement og vikarassistance. Hartmanns konsulenter er specialister inden for deres fagområder og yder derfor sparring på højt niveau, til både kunder og kandidater. På trods af krisen er Hartmanns fortsat i vækst. Vi har inden for det sidste år oplevet fremgang både økonomisk og medarbejdermæssigt.
Hartmanns Outsourcing A/S er et datterselskab, som tilbyder professionel håndtering af løn- og økonomistyring samt outsourcing af HR opgaver til private og offentlige virksomheder. En af vores strategiske målsætninger er at blive kåret blandt Danmarks bedste arbejdspladser i 2012. Derfor deltager vi i Great Place to Work undersøgelsen for at nå målet.
Kontaktinformation:
Anne-Mette Ravn
Adm. direktør, Hartmanns A/S
Telefon 70 20 03 83
Relevant information
http://www.hartmanns.dk
Firma
Hartmanns A/S
Herlev Ringvej 2C, 3.sal
2730 Herlev,
Danmark
+45 70 20 03 83
+45 41 21 14 67
http://www.hartmanns.dk