Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/06-13   -   Pressemeddelelse

Europæisk hæder til Hartmanns

For andet år i træk er HR-konsulenthuset Hartmanns kåret til en af Europas Bedste Arbejdspladser. Hartmanns rykker hele 11 pladser op af listen og indtager nu en 15.- plads.

Kåringen til en af Europas 20 bedste arbejdspladser 2013 fandt sted i går aftes i Dublin. Med sin 15.-plads foretager Hartmanns en markant avancering fra sidste års 26.-plads i kategorien "Mellemstor virksomhed".

"Vi er stolte over, at vi igen i år kan kalde os for en af Europas bedste arbejdspladser, og at vi har forbedret vores placering fra sidste år så betydeligt. Det er en stor anerkendelse af, at vi investerer i det gode arbejdsliv og en bæredygtig organisation. Hartmanns' engagerede og dygtige medarbejdere bidrager hver dag til at skabe og genskabe vores unikke kultur", udtaler Anne-Mette Ravn, adm. direktør i Hartmanns.

Lavere sygefravær og større overskud
Hartmanns arbejder med den dobbelte bundlinje: den økonomiske og den menneskelige. Konsulenthuset har inden for de seneste to år investeret fire millioner kroner i værdier som arbejdsglæde og work-life balance. Det har bl.a. givet lavere sygefravær, færre opsigelser og en nettogevinst på 16 millioner kroner.

"Vi arbejder hver dag for at skabe succes i menneskers jobliv. Det gør vi ved at skabe retning og værdi for kandidater og virksomheder på basis af vores viden, vilje og engagement. Derfor er det vigtigt, at vores medarbejdere har overskud og ikke bare trives - men at de har arbejdsglæde. En arbejdsglæde, som smitter både internt og eksternt", siger adm. direktør i Hartmanns, Anne-Mette Ravn.

Hartmanns har de sidste fem år arbejdet strategisk og målrettet med at forankre arbejdet med arbejdsglæde i hele organisationen. Konsulenthuset har ikke en traditionel HR-afdeling, men derimod en dynamisk Arbejdsglædegruppe, der er sammensat på tværs af afdelinger og funktioner.

Om kåringen
Great Place to Work lister de 100 bedste arbejdspladser i Europa inden for tre kategorier: Multinationale Selskaber, Store Arbejdspladser (flere end 500 medarbejdere) og Mellemstore Arbejdspladser (50-499 medarbejdere). Der er 25 arbejdspladser på listerne med hhv. multinationale selskaber og store arbejdspladser, og 50 på listen med små og mellemstore arbejdspladser.

Kort om Hartmanns
- HR-konsulenthus med primære aktiviteter: rekruttering, rådgivning, newplacement, vikarassistance og outsourcing af HR og økonomi
- 9 lokationer og 130 medarbejdere
- Etableret i 1996
- Omsætning 200 mio. Kr. (2011/12)

For yderligere info
Kontakt Christine Westergaard, PR-konsulent
TLF: 4121 1467, E-mail: christine.westergaard@hartmanns.dk

Relevant information

http://www.hartmanns.dk


Pressekontakt


Firma

Hartmanns A/S
Herlev Ringvej 2C, 3.sal
2730 Herlev, Danmark

  +45 70 20 03 83
  +45 41 21 14 67

http://www.hartmanns.dk

Modtag nyheder fra Hartmanns A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater