12/05-15
-
Pressemeddelelse
Hartmanns køber StjernePersonale og styrker sin vikar- og rekrutteringsforretning
Vikar- og rekrutteringsbureauet StjernePersonale bliver nu del af det nordiske konsulenthus Hartmanns, som dermed fortsætter sin vækst og udbygger positionen på det danske jobmarked.
StjernePersonale har gennem snart 30 år opbygget en troværdig og anerkendt virksomhed, som tilbyder offentlige og private virksomheder en seriøs, troværdig og kvalitetsrig service inden for især rekrutteringer og vikarløsninger.
StjernePersonale har imidlertid taget en beslutning om at tilbyde sine kunder og kandidater et endnu stærkere fundament samt udvide mulighederne for at videreudvikle aktiviteterne. Virksomheden har i en periode været i dialog med det landsdækkende konsulenthus Hartmanns om at overtage og videreudvikle en allerede sund forretning i StjernePersonale.
- Forhandlingerne er nu tilendebragt til begge parters fulde tilfredshed, fortæller StjernePersonales administrerende direktør, Søren Janner. Han ser frem til fortsat at bruge sin mangeårige viden fra branchen samt betjene sine kunder som leder i Hartmanns. Søren tiltræder en stilling som rekrutteringschef med ansvar for konsulentgruppen på vikarområdet i Hartmanns i Storkøbenhavn og Nordsjælland.
Søren Janner glæder sig til at introducere sine kunder for Hartmanns' brede vifte af services, og han er især glad for at kunne tilbyde sine kunder og kandidater en fortsat stabil og professionel service.
- Mine kunder, kandidater og jeg selv bliver nu del af et endnu større fagligt miljø. Her kan vi både hente inspiration fra de nye kolleger og selv bidrage med erfaring til de ydelser, der tilbydes, understreger Søren Janner.
Konsulenthuset Hartmanns A/S ser frem til at modtage de nye kolleger, kandidater og kunder og dermed få styrket markedspositionen inden for vikar- og rekrutteringsservice. Det siger administrerende direktør Anne-Mette Ravn:
- Vi vækster organisk, men er på udkig efter virksomheder, som kan købes og som styrker vores position. Med købet af StjernePersonale, som er kendt for god kvalitet og stor troværdighed, styrker vi vores forretning. StjernePersonale har et godt og mangeårigt fundament i det Nordsjællandske, hvor vi blandt andet gerne vil vækste. StjernePersonale leverer især vikarservice og rekrutteringer, og StjernePersonales produktmix og langvarige kunderelationer matcher Hartmanns rigtig godt.
Formelt skete overdragelsen pr. 1. maj 2015.
I praksis vil StjernePersonale fortsat være fungerende fra Hillerød- kontoret og blive styrket med support fra Hartmanns' kontorer i København og Nordsjælland.
StjernePersonale vil senest ved årets udgang fusioneres formelt med Hartmanns.
Om StjernePersonale A/S
StjernePersonale er et danskejet bureau, der siden 1986 har serviceret virksomheder og organisationer med personaleløsninger på alle niveauer. StjernePersonale er medlem af Dansk Erhverv.
StjernePersonale står for seriøsitet, kvalitet og troværdighed og går ikke på kompromis med sine løsninger. Der gives garanti på rekrutteringer, og man har en træfsikkerhed på over 97 %.
StjernePersonales vision er at forblive en attraktiv leverandør af arbejdskraft og altid være forandringsvillig til at kunne tilpasse sig samfundsudviklingen. «Vi ønsker at tiltrække og fastholde de rigtige kandidater og medarbejdere. Vores arbejdsplads skal være præget af innovation, plads til personlig udvikling og udfordringer for den enkelte medarbejder».
Om Hartmanns
Konsulenthuset Hartmanns er blandt Danmarks og Nordens førende konsulenthuse inden for kompetencerne: «Ansættelser», «Fastholdelse», «Afvikling» og «Rådgivning tilbage til jobbet». Deriblandt har Hartmanns gennem snart 19 år leveret vikarassistance og rekruttering til dansk erhvervsliv. Hvert år løser Hartmanns 12.000 vikarordrer, 1.000 rekrutteringer til faste jobs samt cirka 2.000 Newplacements.
I Danmark har Hartmanns ca. 140 faste medarbejdere, fordelt på 12 kontorer landsdækkende.
Nordisk er Hartmanns etableret i Norge og servicerer kunder i både Norge, Sverige, Grønland og Island.
Pressekontakt
Christine Westergaard
PR-konsulent
+45 41 21 14 67
Firma
Hartmanns A/S
Herlev Ringvej 2C, 3.sal
2730 Herlev,
Danmark
+45 70 20 03 83
+45 41 21 14 67
http://www.hartmanns.dk