08/06-15
-
Pressemeddelelse
Hartmanns igen kåret til en af Europas bedste arbejdspladser
For fjerde år i træk er det nordiske konsulenthus Hartmanns kåret til en af Europas Bedste Arbejdspladser. I år indtager Hartmanns en 19.-plads, og konsulenthuset er stolt over fortsat at være blandt de bedste europæiske arbejdspladser.
Kåringen af Europas bedste arbejdspladser 2015 fandt sted i Luxembourg, og her blev konsulenthuset Hartmanns kåret som den 19.-bedste europæiske arbejdsplads ud af 50 i kategorien "Mellemstor virksomhed".
"Vi er stolte over, at vi igen i år kan kalde os en af Europas bedste arbejdspladser, og at det er tredje år i træk, at vi er placeret i top 20. Selvom vi ikke længere er placeret i top ti, så viser dette års placering, at vi fortsat er en organisation, som investerer i det gode arbejdsliv - og som hele tiden ønsker at bidrage til den enkelte og fællesskabets succes. Vi er midt i en foranderlig og udviklende periode, hvor ikke mindst internationaliseringen tager fart. Senest med etableringen af Hartmanns Norge i starten af 2015. Med vores unikke kultur, stærke fællesskab og store engagement glæder vi os over, at Hartmanns nu også er i fuld gang med at skabe værdi og retning for kandidater og virksomheder på det globale marked," udtaler Anne-Mette Ravn, administrerende direktør i Hartmanns.
Medarbejderne er medskabere
Hartmanns har de sidste syv år arbejdet strategisk og målrettet med at forankre arbejdet med arbejdsglæde i hele organisationen. Konsulenthuset har ikke en traditionel HR-afdeling, men derimod en dynamisk Arbejdsglædegruppe, der er sammensat på tværs af afdelinger og funktioner.
Hartmanns arbejder med den dobbelte bundlinje: den økonomiske og den menneskelige. Konsulenthusest har inden for de seneste tre år investeret fire millioner kroner i værdier som arbejdsglæde og work-life balance. Det har bl.a. givet lavere sygefravær, færre opsigelser og en nettogevinst på 16 millioner kroner.
Adm. direktør Anne-Mette Ravn siger: "I en videns- og konsulentvirksomhed som Hartmanns er medarbejderne "medskabere". At have kompetente medarbej¬dere og ledere, som lever op til vores værdier, er engagerede og skaber resultater, er forudsætningen for vores udvikling og vores succes. Viljen og lysten til at skabe Hartmanns og indfri vores strategi er nerven i vores udvikling, og derfor investerer vi i at være ikke bare en af Danmarks, men også Europas bedste arbejdspladser.
Om kåringen
Hartmanns bruger Great Place to Work-resultaterne som et strategisk værktøj for at højne arbejdsglæden i organisationen. Undersøgelsen, som ligger til grund for kåringen, gennemføres af Great Place to Work® og er den største kortlægning af medarbejdertrivsel i Europa.
Europas Bedste Arbejdspladser lister de 100 bedste arbejdspladser i Europa inden for tre kategorier: Multinationale Selskaber, Store Arbejdspladser (flere end 500 medarbejdere) og Mellemstore Arbejdspladser (50-499 medarbejdere). Der er 25 arbejdspladser på listerne med hhv. multinationale selskaber og store arbejdspladser og 50 på listen med små og mellemstore arbejdspladser.
Om Hartmanns
Hartmanns er et nordisk konsulenthus på jobmarkedet - med 12 kontorer i Danmark og et i Norge. Hartmanns arbejder med ydelser inden for: "˜Ansættelser', "˜Fastholdelse', "˜Afvikling' og "˜Rådgivning tilbage til jobbet'.
Det gør vi gennem rekruttering, vikarservice, rådgivning og Newplacement. Vores fokus er altid at skabe succes i menneskers jobliv. Hvert år løser Hartmanns 1.000 rekrutteringer til faste jobs, 2.000 Newplacements-forløb og 12.000 vikarordrer. Hartmanns blev grundlagt i 1996 og har 140 medarbejdere.
Pressekontakt
Christine Westergaard
PR-konsulent
+45 41 21 14 67
Firma
Hartmanns A/S
Herlev Ringvej 2C, 3.sal
2730 Herlev,
Danmark
+45 70 20 03 83
+45 41 21 14 67
http://www.hartmanns.dk