Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/02-10   -   Pressemeddelelse

Konvergensprogrammet må ikke stå i vejen for krisestyring

Regeringen har i dag offentliggjort sit konvergensprogram med henblik på at få balance på de offentlige finanser og fremtidssikre dansk økonomi.

Den økonomiske krise har bragt det offentlige underskud faretruende højt op, men midt i krisen er det imidlertid afgørende, at man stadig har fokus på, hvordan man hjælper virksomhederne til at skabe vækst, understreger Håndværksrådet, som er paraplyorganisation for 20.000 små og mellemstore virksomheder.

"Regeringen lægger i programmet op til at skrue markant ned for de offentlige investeringer allerede i 2011. Når man gør det, skal man passe på, at man ikke strammer garnet så hårdt, at man kvæler økonomien. Knap halvdelen af de små og mellemstore virksomheder forventer, at krisen først slutter i 2011 eller endda først i 2012. Derfor er det efter vores mening alt for tidligt at rulle de initiativer tilbage, som har holdt hånden under væksten i år", siger Ane Buch, adm. direktør i Håndværksrådet.

"Vores medlemmer er fortsat hårdt mærket af krisen, og derfor skal regeringen være klar til at iværksætte yderligere tiltag for at skabe fornyet vækst og styrke beskæftigelsen", siger Ane Buch. Hun noterer sig, at regeringen ifølge konvergensprogrammet fortsat er klar til at gennemføre initiativer, som styrker netop væksten og beskæftigelsen.

"Vi vil holde skarpt øje med, om regeringen er klar til at sætte nye skibe i søen, hvis det bliver nødvendigt at justere kursen senere i år", pointerer Ane Buch.

Kontakt
Ane Buch, adm. direktør, tlf. 33 93 20 00
Jacob Thiel, cheføkonom, tlf. 25 13 28 33

Relevant information

http://www.hvr.dk


Pressekontakt


Firma

Håndværksrådet
Islands Brygge 26
2300 København S, Danmark

  51 34 43 77
  51 34 43 77

http://www.hvr.dk

Modtag nyheder fra Håndværksrådet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater