07/06-10
-
Pressemeddelelse
12.000 virksomheder har dannet deres egen indkøbsportal
Efter bare 6 måneder er det lykkedes at skabe Danmarks største indkøbsportal. Målet er at give 20.000 små og mellemstore virksomheder adgang til de rabatter, som normalt kun kommer de store virksomheder til gode.
Det er Håndværksrådet, Dansk Håndværk, DS Håndværk & Industri og Danske Anlægsgartnere der står bag den nye indkøbsportal. De fire foreninger har samlet alle indkøbsaftaler i en pulje og driver portalen på kommerciel basis.
"Det er helt afgørende for os, at vores 20.000 medlemsvirksomheder kan byde på lige vilkår med de store virksomheder, og her betyder det virkelig noget, hvad de mindre og mellemstore virksomheder skal give for materialer, brændstof, telefon og alt muligt andet som indgår i den daglige drift af virksomheden", forklare formanden for Håndværksrådet og Dansk Håndværk, Niels Techen.
Håndværksrådets nyvalgte formand har været med i opbygningen af Rabatportalen, og opfordre medlemmerne til at udnytte muligheden for ,at få adgang til indkøbsrabat. Baseret på erfaringstal for Danske Anlægsgartnere vurderes den samlede indkøbsvolumen til ,at ligge et sted mellem 1 og 1,5 mia. kr. årligt.
Det er ikke bare virksomhederne der kan se fidusen. Leverandørerne ser en mulighed for, på en nem og enkel måde, at komme i direkte kontakt med mange af Danmarks mindre og mellemstore virksomheder.
"Vi kommer til at repræsentere indkøb for 20.000 virksomheder, og det giver en markant indkøbsvolumen, som er interessant for leverandørerne. Som markedet ser ud lige for tiden, er det en fordel at få direkte adgang til kunderne. På denne måde opnår leverandørerne store besparelser på salgsarbejdet, og det bør udløse rabatter til vores medlemsvirksomheder", siger direktør Michael Petersen, som er ansvarlig for den nye rabatportal.
Danmarks største indkøbsportal
Rabatportalen blev lanceret i efteråret 2009 og de første 60 leverandører har meldt sig på banen.
"Vores mål er, at kunne tilbyde alle former for produkter og ydelser til medlemsvirksomhederne. På nuværende tidspunkt dækker vi så forskellige områder som; telefoni, brændstof, værktøj, firmarejser og vin. De store leverandører har været blandt de hurtigste til at se potentialet. Løngiganten MultiData, teleselskaberne TDC og Telenor, og Q8, Statoil og Brd. Dahl er eksempler på leverandører som til dagligt arbejder med store volumener og som kender vigtigheden af direkte adgang til kunderne", fortæller Michael Petersen. En lang række mindre leverandører har også udnyttet muligheden for at udvide kundegruppen via den nye internetportal.
Rabatportalen, som den hedder blandt medlemmerne af de 4 brancheorganisationer har sat sig store mål. Samtlige 20.000 medlemsvirksomheder skal være en del af portalen i løbet af det næste år og100 leverandører er målet for i år.
Rabatportalen A/S er et indkøbsselskab ejet af 4 partnere, og repræsenterer ca. 20 000 virksomheder.
De fire partnere er: DS Håndværk & Industri, DST Danmarks Snedker og Tømrermestre, DAG Danske Anlægsgartnere, HVR Håndværksrådet
Relevant information
http://www.hvr.dk
Firma
Håndværksrådet
Islands Brygge 26
2300 København S,
Danmark
51 34 43 77
51 34 43 77
http://www.hvr.dk