Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/06-10   -   Pressemeddelelse

Uacceptabelt at renoveringspenge samler støv

Hver fjerde krone i renoveringspuljen samler støv. Det koster job i byggesektoren og er helt uacceptabelt, mener Håndværksrådet

Hele 352 millioner kroner ud af renoveringspuljens på 1,5 mia. kr. samler støv mere end et år efter, at puljen for privates boligrenoveringer blev åbnet. Næsten hver fjerde renoveringskrone er endnu ikke brugt, og det er både uacceptabelt og en katastrofe for beskæftigelsen i netop de håndværksvirksomheder, som puljen skal hjælpe.

Det mener Håndværksrådet, der repræsenterer 20.000 små og mellemstore virksomheder. Håndværksrådet peger derfor på, at de 352 mio. kr. hurtigst muligt skal ud og arbejde for en højere beskæftigelse i den hårdt ramte byggesektor.

"Det er nedslående og langt fra acceptabelt, at der fortsat er penge i puljen, der ligger uberørte hen. Når man afsætter 1,5 mia. kr. til gavn for beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren, så skal hver og en krone bruges. Derfor vil vi kraftigt opfordre politikerne til at komme i arbejdstøjet og få de sidste millioner - gerne suppleret med lidt ekstra - ud og arbejde. Vi mener, at det er vigtigt at sætte turbo på denne sag, så der kommer gang i hjulene i bygge- og anlægssektoren, der forsat er ramt af den igangværende krise. Det er helt uforståeligt og langt fra tilfredsstillende, at 352 mio. kr. fra renoveringspuljen ligger og samler støv," udtaler Thea Gade Rasmussen, erhvervspolitisk konsulent fra Håndværksrådet.

Administrativt cirkus
Sidste års renoveringspulje endte som et administrativt cirkus for virksomhederne, som havde meget svært ved at få udbetalt de penge, puljen støttede privates boligrenoveringer med. Én af de væsentligste årsager til, at de mange millioner står ubrugte hen, er de rigide regler omkring forældelse af de tilskudsberettigede projekter.

"Den kolde vinter har forsinket og skrinlagt mange projekter. Det er derfor vigtigt at få åbnet puljen igen og tømt den én gang for alle. Sommeren står for døren, og dermed er det højsæson for renoveringer. Vi indgår gerne i dialog med de ansvarlige politikere om, hvordan man kan skrue puljen så hensigtsmæssigt sammen som muligt," siger Thea Gade-Rasmussen.

Åbent samråd fredag
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet har administreret puljen. Folketingets Boligudvalg indkaldt Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen til et åbent samråd fredag vedrørende renoveringspuljen.

Håndværksrådet foreslår, at politikerne genåbner renoveringspuljen og tager ved lære af de dyrekøbte erfaringer i forbindelse med den administrativt tunge pulje.

Relevant information

http://www.hvr.dk


Pressekontakt


Firma

Håndværksrådet
Islands Brygge 26
2300 København S, Danmark

  51 34 43 77
  51 34 43 77

http://www.hvr.dk

Modtag nyheder fra Håndværksrådet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater