Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/10-10   -   Pressemeddelelse

Nyt lovforslag afværger praktikplads-stop

Statsministerens løfte om at hæve præmie- og bonusordningen for virksomheder, der tager nye lærlinge ind, kunne have sat en effektiv stopper for nye uddannelsesaftaler, indtil ny lovgivning træder i kraft.

Et nyt lovforslag fra Undervisningsministeriet afværger effektivt den frygtede stop-and-go-effekt og det glæder Håndværksrådet, der er hovederhvervsorganisation for 20.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark.

"Lovforslaget lægger op til en meget hurtig ikrafttræden, og det er lige præcis det, vi har efterlyst: Meget hurtig afklaring", siger uddannelsespolitisk medarbejder i Håndværksrådet, Heike Hoffmann.

"En periode med usikkerhed omkring størrelsen på og betingelserne for præmie og bonus ville sætte en kraftig bremse på lysten til at ansætte lærlinge, og det ser lovforslaget altså ud til at afværge", tilføjer hun.

Større støtte til virksomheder, der tager uddannelsesansvar
Lars Løkke Rasmussen lovede i sin tale ved Folketingets åbning at hæve præmieringen af virksomheder, der ansætter nye lærlinge, fra 50.000 kr. til 70.000 kr.

"Det forhøjede beløb vil støtte uddannelsesindsatsen i mange små og mellemstore virksomheder, men usikkerhed om, hvornår ordningen træder i kraft, kunne give alvorlige problemer. Derfor er vi glade for, at Undervisningsministeriet efter vores advarsler nu lægger op til en overgangsordning, som vil afværge et uddannelsesstop", siger Heike Hoffmann.

Et lovforslag, som netop er blevet offentliggjort, indeholder en overgangsordning, hvor de to præmieringsordninger kører parallelt. Det betyder, at virksomhederne vil kunne indgå korte uddannelsesaftaler og få 50.000 kr., mens virksomheder, der ansætter lærlinge for op imod to år, vil kunne få det fulde udbytte af ordningen: 70.000 kr.

Præmiering skaber nye praktikpladser
Små og mellemstore virksomheder tager relativt flere lærlinge ind end større virksomheder, men samtidig er de samme virksomheder økonomisk meget pressede. Derfor har Håndværksrådet arbejdet målrettet for at få etableret og forlænget den præmie- og bonusordning, som nu hæves fra 50.000 til 70.000 kr.

Fakta om den kommende ordning ifølge lovforslaget:
- Præmie- og bonusordningen foreslås forlænget til at gælde hele 2011
- Præmien udbetales fortsat i tre rater à 6.000 kr. i prøvetiden
- Bonussen foreslås forhøjet til 52.000 kr. opdelt på fire lige store rater
- Raterne udbetales efter 3, 6, 9 og 21 måneders fastansættelse (efter prøvetidens udløb)

Relevant information

http://www.hvr.dk


Pressekontakt


Firma

Håndværksrådet
Islands Brygge 26
2300 København S, Danmark

  51 34 43 77
  51 34 43 77

http://www.hvr.dk

Modtag nyheder fra Håndværksrådet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater