Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/05-11   -   Pressemeddelelse

Tilfredshed med forenklingspakke - men regeringen skylder stadig!

Der er bestemt tale om væsentlige landvindinger for de selvstændigt erhvervsdrivende i den brede aftale om forenklinger i beskæftigelsesindsatsen, som regeringen, DF, S, R, Liberal Alliance og Kristendemokraterne netop har indgået. Det mener Håndværksrådet, som er hovederhvervsorganisation for ca. 20.000 små og mellemstore virksomheder.

"Vi glæder os især over, at ægtefæller nu få mulighed for at udtræde af virksomheden og gå på dagpenge eller efterløn på baggrund af en tro og love-erklæring. Det har været et stærkt ønske fra mange selvstændige, som på trods af mange års a-kassemedlemsskab reelt har været afskåret fra efterløn og dagpenge. Ofte er de blevet mødt med det råd fra a-kassen, at det letteste ville være at lade sig skille, hvis den ene ægtefælle f.eks. ønskede at gå på efterløn. Med den nye tro og love-erklæring bliver et stort problem nu løst for mange selvstændige," siger politisk chef i Håndværksrådet, Frank Korsholm.

Sygedagpengeønske er imødekommet
Beslutningen om at indføre 5-dages sygedagpenge, så selvstændige fremover også kan få sygedagpenge på lørdage og søndage, hilses velkommen af Håndværksrådet, som sammen med Danmarks Frisørmesterforening sidste år pegede på problemet over for beskæftigelsesministeren. Også muligheden for at indgå paragraf 56-aftaler og harmonisere beskæftigelseskravet, mødes med anerkendelse i Håndværksrådet.

Men regeringen skylder fortsat i forhold til de selvstændige.
"De selvstændigt erhvervsdrivende er stort set de eneste på arbejdsmarkedet, der endnu ikke er omfattet af en barselsordning. Det er på trods af, at regeringen gennem flere år har lovet en løsning. I stedet har den blot udskudt og udskudt problemerne. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende", siger Frank Korsholm.

Håndværksrådet mener, at manglen på en barselsfond får mange kvinder i den fødedygtige alder til at droppe eller udsætte lysten til at starte egen virksomhed.

Kontakt
Politisk chef Frank Korsholm, telefon 21 76 87 13
Kommunikationschef Frederik Faurby, telefon 51 34 43 77

Relevant information

http://www.hvr.dk


Pressekontakt


Firma

Håndværksrådet
Islands Brygge 26
2300 København S, Danmark

  51 34 43 77
  51 34 43 77

http://www.hvr.dk

Modtag nyheder fra Håndværksrådet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater