Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/05-11   -   Pressemeddelelse

Godt gået - en sammenhængende smv - strategi der virker

"Små og mellemstore virksomheder er i den grad i centrum i regeringens vækststrategi: Åbning af et privat marked for boligforbedringer, færre administrative byrder og adgang til finansiering af væksten. Det er en flot plan, der rammer lige ned i de små og mellemstore virksomheders vækstudfordringer, " siger Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch som en kommentar til regeringens vækstudspil.

"Det er ambitiøst, at regeringen nu vil gå efter at beskære de administrative byrder med yderligere 10 procent. Vi er specielt glade for, at der bliver fokus på netop de byrder, som virksomhederne selv synes er de værste. Det er præcis det fokus, som vi har efterlyst."

En pause på tre år i forhold til nye bebyrdende regler, falder også i god jord. "Når de tre år er gået, kan det jo være, at politikerne finder ud af, at reglerne slet ikke var nødvendige," siger Ane Buch.

Håndværksrådets konjunkturanalyse viser, at investeringslysten stiger, men at det stadig er vanskeligt for små og mellemstore virksomheder at skaffe finansiering til deres investeringer.

"Det er en positiv og vigtig håndsrækning til de mange små og mellemstore virksomheder, at vækstkautionsordningen og vilkårene for at få finansieret eksportaktiviteter nu styrkes yderligere. Investeringslysten er ved at vende tilbage, men det kniber stadig for de små og mellemstore virksomheder at få de lån, de har brug for, for at sætte gang i væksten. Regeringen leverer også her en nødvendig håndsrækning til de små og mellemstore virksomheder," siger Ane Buch.

Relevant information

http://www.hvr.dk


Pressekontakt


Firma

Håndværksrådet
Islands Brygge 26
2300 København S, Danmark

  51 34 43 77
  51 34 43 77

http://www.hvr.dk

Modtag nyheder fra Håndværksrådet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater