Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/12-11   -   Pressemeddelelse

EU styrker små virksomheders adgang til offentlige opgaver

EU Kommissionens nye udbudsdirektiver vil dele offentlige opgaver op i mindre dele, så små og mellemstore virksomheder bedre kan deltage i udbudsrunderne. Kæmpe skridt, mener Håndværksrådet

EU Kommissionen har netop offentliggjort sit udkast til de reviderede udbudsdirektiver, og Kommissionen efterkommer et længe udtalt ønske fra Håndværksrådet.

"For Danmarks små og mellemstore virksomheder er det næsten som at få en julegave fra Kommissionen. Når de nye udbudsdirektiver bliver omsat til dansk lov, vil SMV'erne få markant forbedrede muligheder for at vinde offentlige opgaver", siger EU-jurist Jeppe Rosenmejer.

Håndværksrådet er hovederhvervsorganisation for i alt ca. 20.000 små og mellemstore virksomheder og heraf ca. 6500 i byggefagene.

Udbud opdeles i fagentrepriser
EU Kommissionen lægger i sit forslag op til, at kontrakter udbudt efter EU's udbudsregler skal deles op i mindre bidder, såkaldte fagentrepriser. Hvis de offentlige udbydere ikke ønsker dette, men hellere vil udbyde hele kontrakten i en samlet kontrakt til én totalentreprenør, skal det offentlige udtrykkeligt retfærdiggøre hvorfor, man ikke udbyder i mindre dele.

"Vi kunne ikke have ønsket et bedre budskab fra Kommissionen. Reelt vender man bevisbyrden, så kommuner og andre offentlige udbydere fremover skal kunne fremvise en rigtig god grund til at udbyde SMV-fjendtligt, dvs. i hovedentrepriser, store rammeaftaler eller totalentrepriser", siger Jeppe Rosenmejer.

Mere konkurrence om skatteborgernes penge
En SMV-fjendtlig udbudspolitik koster skatteborgerne dyrt. Udbud i store klumper gør det meget svært for små og mellemstore virksomheder at byde på opgaverne, og på den måde får man mindre konkurrence om de offentlige opgaver.

"Det er ingen hemmelighed, at det er strenge tider for de små og mellemstore virksomheder. EU Kommissionens nye direktiver kan forhåbentligt være med til at give Danmarks SMV'er adgang til et stort marked i en svær tid", siger Jeppe Rosenmejer.

Da ikke alle offentlige opgaver skal udbydes efter EU-reglerne, opfordrer Håndværksrådet den danske regering til at indføre en tilsvarende regel i dansk ret, så reglerne ikke kun gælder for store kontrakter, men for alle opgaver, der udbydes til private virksomheder. Det vil være i god tråd med princippet fra EU's Small Business Act om at "Tænke-småt-først", som Danmark har tilsluttet sig.

Kontakt
EU-jurist og chefkonsulent Jeppe Rosenmejer, telefon 61 30 43 95
Kommunikationschef Frederik Faurby, telefon 51 34 43 77

Relevant information

http://www.hvr.dk


Pressekontakt


Firma

Håndværksrådet
Islands Brygge 26
2300 København S, Danmark

  51 34 43 77
  51 34 43 77

http://www.hvr.dk

Modtag nyheder fra Håndværksrådet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater