Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/05-11   -   Pressemeddelelse

Lanciers, laksko og langstilkede roser

Skoleåret på Hørby Ungdomsskole er ved at være slut, og det er på efterskolen en tradition, at der ugen før eleverne påbegynder de mundtlige prøver afholdes en gallafest, hvor alle er pyntede i deres stiveste puds og har øvet lancierens dansetrin til den store aften.

Forud for festen skal det naturligvis planlægges, hvem der er par til gallafesten. Således er det drengenes opgave at invitere pigerne ud, og det foregår på den måde, at hver af drengen modtager en invitation til festen, hvori der står navnet på en af pigerne fra skolen, som så skal inviteres til gallafest.

Og så får kreativiteten ellers frit løb for det er jo ikke en hvilken som helst strategi, der holder, hvis man skal opnå det eftertragtede 'ja tak' fra den pige, man skal invitere. Mange steder på skolen kunne man derfor langt flere blomster - især røde roser - end sædvanligt, mens nogle i al stilfærdighed at gå til den udkårne og aflevere sin invitation, så havde andre valgt det store setup med sange og små filmklip, der blev fremført ved en morgensang eller ved middagsmaden, for på den måde at få afleveret sit budskab.

Mathias Thode Ostenfeld fra Hjørring skulle Teresa Strand Clemmensen fra Vodskov med til festen som sin gallapartner, og Mathias havde, da han skulle aflevere sin invitation lånt skolens musiklokale og pyntet det op med fyrfadslys, men han selv spillede stille guitarmusik for at skabe den rette stemning. Og heldigvis sagde Teresa ja til at gå med Mathias til gallafesten, og hun fik da også ydermere, på selve dagen for festen, en buket blomster af sin kavaler.

Selve festen blev afviklet på efterskolen den 26. maj og indledtes med spisning i spisesalen, hvor personalet i dagens anledning stod for servering og betjening af de fine gæster. Senere på aftenen var der underholdning ved dramaeleverne, lanciers i hallen og senere dans til orkestret 'SixPack', der sørgede for glade dansetoner indtil et godt stykke efter midnat.


Relevant information

http://www.hørbyungdomsskole.dk


Pressekontakt


Firma

Hørby Ungdomsskole
Snedkergårdsvej 11. Hørby
9300 Sæby, Danmark

  +45 40 54 66 36
  +45 40 54 66 36

http://www.hørbyungdomsskole.dk

Modtag nyheder fra Hørby Ungdomsskole på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire